Københavns Universitets Videoportal

Laura og Børge - mejeriingeniører med over 50 års mellemrum

Thu, 19 Aug 2021 10:50:05 GMT

I 2021 fylder uddannelsen til mejeriingeniør 100 år, og ligesom mejeriproduktionen har været igennem en rivende udvikling fra 1921 til i dag, har uddannelsen det også.

Instagram - De unge forskere og maden

Mon, 06 Apr 2020 07:11:26 GMT

Intro til Tv-serien De unge forskere og maden, som bliver vist på TV2/Lorry fra 6. april 2020.

Kan smag være med til at redde verden?

Mon, 06 Apr 2020 06:37:07 GMT

Afsnit 1 af Tv-serien De unge forskere og maden

Se afsnit 2 af De unge forskere og maden, Daniel sættter strøm til mælken
Se afsnit 3 af De unge forskere og maden, Kan virus fra lort gøre os tyndere?

Afsnit 1: Vi følger Nicoline Rosenvold, mens hun og tre andre studerende skal præsentere deres nyudviklede alkoholfri drikke for Carlsberg. Hun fortæller om vores fem grundsmage og om smagens dynamik. Nicoline er i gang med at skrive speciale under kandidatuddannelsen i Fødevareinnovation og sundhed på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD). På uddannelsen beskæftiger de studerende sig bl.a. med sensorik (videnskaben om sanserne), herunder den betydning smagen har på befolkningsplan.

Kan virus fra lort gøre os tyndere?

Mon, 06 Apr 2020 06:36:20 GMT

Se afsnit 1 af De unge forskere og maden, Kan smag være med til at redde verden?

Se afsnit 2 af De unge forskere og maden, Daniel sætter strøm til mælken

Ph.d.-studerende Torben Sølbeck Rasmussen arbejder i et laboratorium på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), som bliver kaldt for "Poop Lab". Her laver han et lorte-ekstrakt af virusser fra tynde mus, som han håber kan gøre tykke mus tyndere. Hvis behandlingen lykkes og senere kan overføres til mennesker, har det et kæmpe potentiale. Selvom vi ved, at tarm-mikrobiomet har stor indflydelse på en lang række sygdomme, bruges fækal transplantation fra en rask donor til en syg modtager i dag kun i begrænset omfang, da der kan være nogle risici. Den nye tilgang fjerner en del af risikoen, og det er håbet, at metoden med tiden kan udvikles til en fuldstændig sikker behandling.

Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet

Mon, 24 Jun 2019 13:56:09 GMT

I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m.

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3

Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, og de første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden. Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet.

Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække.

Fødevarevidenskabens Historie 2 - Revolutionen fra Frederiksberg

Fri, 07 Jun 2019 12:31:25 GMT

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3
Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1
I Danmark begynder fødevarevidenskabens historie med etableringen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i 1858 – som i dag er en del af Københavns Universitet. Her bliver der ansat nogle folk, som via forskning, formidling og uddannelse hjælper landbruget med at bane vejen for et kæmpe eksporteventyr af smør og bacon.

En af de helt centrale personer i denne udvikling var Niels Johannes Fjord, som man kan kalde for fødevarevidenskabens Niels Bohr. Fjord var enormt energisk og fik sin egen forsøgsstation, hvor han sammen med kolleger fra Landbohøjskolen udviklede geniale løsninger på problemer, der fik en stor betydning for Danmarks økonomi og var med til at skabe grundlaget for velfærdssamfundet. Fjords forskning blev utrolig vigtig, da Danmark på grund af stor international konkurrence på kornmarkedet stod overfor faldende priser og en gennemgribende omlægning af landbruget var nødvendig. Smør og bacon blev det nye guld for landets eksportindtægter. Spørgsmålet er, om vi i dag – ligesom i industrialiseringens og fødevarevidenskabens barndom – står overfor en radikal omlægning af fødevareproduktionen?

Udfordringer med klimaet, FN’s verdensmål for bæredygtighed og ikke mindst et folkekrav, som især kommer fra de unge, sætter et stort spørgsmålstegn ved vores nuværende fødevareproduktion. Måske står vi på tærsklen af en ny revolution, hvor det er os, der skal komme med løsninger til på én gang at brødføde en stigende befolkning og samtidig gøre det på en bæredygtig måde.

Vært, Leif Skibsted, tager os med rundt i fødevarevidenskabens fortid og trækker tråde helt frem til i dag.

Fødevarevidenskabens Historie 3 - Gyldent øl med himmelsk gær-drys...

Fri, 07 Jun 2019 12:17:33 GMT

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1
Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2

Danmark er et øl-land, og med Carlsberg er vi størrelsesmæssigt i top 4 i verden, når det gælder bryggerier. I dag ved vi meget om øl, men historisk set er det forholdsvis nyt. Man bryggede løs ude på gårdene, og måtte bruge erfaringen til at styre efter, uden helt at vide, hvad der var forskellen på godt og dårligt øl. Bliv klog på øl-syge, himmelsk gær og nye trends som kontrolleret, ældet øl.

Iscreme og flødeskum

Wed, 22 Mar 2017 14:58:34 GMT

Kolloider i fødevarer. Vand, bobler og fedtdråber. Hvordan undersøges og styres strukturen og konsistensen af iscreme og flødeskum? Kan man lave iscreme på helt nye måder? Hvilke nye muligheder giver ESS og MAX IV i Lund?

Foredragsholder: Jens Risbo, professor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Metabolomics

Mon, 09 Jan 2017 13:07:53 GMT

Der er en stigende interesse fra samfundet og forbrugerne i at undersøge, hvordan fødevarer påvirker os. Diverse kostanbefalinger florerer i det offentlige rum, bl.a. raw food, no-carb (Atkins) diet, vegetar, vegan, stenalderkost, men kan vi egentlig måle effekten af disse forskellige anbefalinger? Den avancerede metabolomics-teknologi kan give et bud på det og er vores nok bedste bud på at undersøge sundhedsforbedrende ingredienser og fødevarer.

Foredraget handler specielt om en af de benyttede analytiske metabolomics-teknikker (NMR teknikken) og om hvordan metabolomics måske på sigt kan føre til individuel ernæring.

Foredrag: Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Fødevaredetektivens værktøjskasse

Mon, 09 Jan 2017 13:03:24 GMT

Flere og flere sager har de seneste år vist, at vi har behov for metoder til effektiv påvisning af svindel med fødevarer – for eksempel når kødproducenter blander hestekød i oksekødet for at tjene flere penge.

Foredraget handler om, hvordan forskere benytter avancerede teknologier som nær-infrarød spektroskopi og matematisk modellering til hurtigt og effektivt at opdage snyd med fødevarer og om, hvordan fødevareindustrien selv benytter teknologi til at sikre forbrugerne produkter af høj og ensartet kvalitet.

Foredragsholder: Postdoc Klavs Martin Sørensen fra Institut for Fødevarevidenskab

Øl er raketvidenskab - tre punktnedslag i ølproduktion

Wed, 04 Jun 2014 13:07:24 GMT

Lektor Henrik Siegumfeldt fra Institut for Fødevarevidenskab fortæller om, hvorfor ølbrygning er temmelig kompliceret og godt kan sammenlignes med raketvidenskab.

Det kan du blive som kandidat i fødevarevidenskab - Carsten

Tue, 08 Apr 2014 00:00:00 GMT

Carsten er uddannet brygmester fra Københavns Universitet og arbejder hos rådgivningsvirksomheden Alectia.

Study Food Science and Technology at the University of Copenhagen

Mon, 10 Jun 2013 00:00:00 GMT

Meet an international student and the Head of Studies at the Food Science and Technology MSc programme at the University of Copenhagen, Denmark.

Det kan du blive som kandidat i Fødevarevidenskab - Trine

Tue, 13 Nov 2012 00:00:00 GMT

Trine er kandidat i Food Science and Technology fra Københavns Universitet og arbejder som mejeriingeniør hos Arla Ingredients.