Københavns Universitets Videoportal web@adm.ku.dk https://ku.23video.com da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Københavns Universitets Videoportal episodic no https://ku.23video.com/files/rv1.9/sitelogo.gif https://ku.23video.com http://video.ku.dk/photo/74473223/plantebaseret-fodevareproduktion <p>En af Green Solutions Centres grønne løsninger er Plantebaseret fødevareproduktion, og det forslag bliver omdrejningspunktet for den første af en række af Green Solutions Centres Living Labs, som igangsættes i år. Mere plantebaseret fødevareproduktion kan medvirke til reduktion af drivhusgasser og samtidigt bidrage til reduktion af pesticidforbrug, sundhedsøkonomiske besparelser og jobskabelse.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/74473223/plantebaseret-fodevareproduktion"><img src="http://video.ku.dk/64968560/74473223/699792d8d292e600e626760f8f06b130/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/74473223 Fri, 04 Mar 2022 11:31:42 GMT Plantebaseret fødevareproduktion En af Green Solutions Centres grønne løsninger er Plantebaseret fødevareproduktion, og det forslag bliver omdrejningspunktet for den første af en række af Green Solutions Centres Living Labs, som igangsættes i år. Mere plantebaseret fødevareproduktion kan medvirke til reduktion af drivhusgasser og samtidigt bidrage til reduktion af pesticidforbrug, sundhedsøkonomiske besparelser og jobskabelse. En af Green Solutions Centres grønne løsninger er Plantebaseret fødevareproduktion, og det forslag bliver omdrejningspunktet for den første af en række af Green Solutions Centres Living Labs, som igangsættes i år. Mere plantebaseret... Københavns Universitets Videoportal 02:54 <p>En af Green Solutions Centres grønne løsninger er Plantebaseret fødevareproduktion, og det forslag bliver omdrejningspunktet for den første af en række af Green Solutions Centres Living Labs, som igangsættes i år. Mere plantebaseret fødevareproduktion kan medvirke til reduktion af drivhusgasser og samtidigt bidrage til reduktion af pesticidforbrug, sundhedsøkonomiske besparelser og jobskabelse.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/74473223/plantebaseret-fodevareproduktion"><img src="http://video.ku.dk/64968560/74473223/699792d8d292e600e626760f8f06b130/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> fødevarer green solutions centre #grøn omstilling planteforskning tværfaglig forskning http://video.ku.dk/photo/53299894/fodevarevidenskabens-historie-4 <p>I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m. <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-1-1">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1</a></p> <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-2-1">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2</a></p> <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-3">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3</a></p><p>Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, og&nbsp;de første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden.&nbsp;Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet.</p> <p>Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/53299894/fodevarevidenskabens-historie-4"><img src="http://video.ku.dk/49543328/53299894/60e253f93f42b9bab90459e088243c3e/standard/download-2-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/53299894 Mon, 24 Jun 2019 13:56:09 GMT Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m. Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1 Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2 Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, ogde første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden.Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet. Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække. I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m.... Københavns Universitets Videoportal 20:20 <p>I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m. <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-1-1">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1</a></p> <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-2-1">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2</a></p> <p><a href="https://video.ku.dk/fodevarevidenskabens-historie-3">Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3</a></p><p>Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, og&nbsp;de første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden.&nbsp;Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet.</p> <p>Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/53299894/fodevarevidenskabens-historie-4"><img src="http://video.ku.dk/49543328/53299894/60e253f93f42b9bab90459e088243c3e/standard/download-2-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> Åse Hansen brødets historie Brødets historie i Danmark brød og sundhed fødevareforskning fødevareforskningens historie fødevarer og ernæring fødevareuddannelse fødevarevidenskab Fødevarevidenskabens historie forskning i cerealier forskning i korn fuldkorn fuldkornsbrød fuldkornsmel Fuldkornssamarbejdet grahamsmel hvede hvedebrød Institut for Fødevarevidenskab klid korn og sundhed KU FOOD Leif Skibsted planteforskning rug rugbrød sundhed videregående fødevareuddannelse http://video.ku.dk/photo/63489506/forsker-om-planternes-gift <p>Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan hendes interesse for planter opstod. Særligt for de vilde forsvars- og angrebsstoffer som planterne laver.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/63489506/forsker-om-planternes-gift"><img src="http://video.ku.dk/60445187/63489506/65c7bb6e17588a864b0b6b6d38c3977f/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/63489506 Thu, 20 Dec 2018 00:00:00 GMT Forsker om planternes gift Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan hendes interesse for planter opstod. Særligt for de vilde forsvars- og angrebsstoffer som planterne laver. Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan hendes interesse for planter opstod. Særligt for de vilde forsvars- og angrebsstoffer som planterne laver. Københavns Universitets Videoportal 01:43 <p>Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan hendes interesse for planter opstod. Særligt for de vilde forsvars- og angrebsstoffer som planterne laver.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/63489506/forsker-om-planternes-gift"><img src="http://video.ku.dk/60445187/63489506/65c7bb6e17588a864b0b6b6d38c3977f/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> gift giftstoffer natur planteforskning planter plantevidenskab science http://video.ku.dk/photo/63489503/syntesebiologi-hvad-pokker-er-det <p>Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan syntesebiologi fungerer i laboratoriet og hvordan det måske kan være med at til blive en del af fremtidens bæredygtige løsninger på medicinfremstilling.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/63489503/syntesebiologi-hvad-pokker-er-det"><img src="http://video.ku.dk/60445190/63489503/f895235331bdf5ce54f0e3941cf1951a/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/63489503 Thu, 20 Dec 2018 00:00:00 GMT Syntesebiologi, hvad pokker er det? Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan syntesebiologi fungerer i laboratoriet og hvordan det måske kan være med at til blive en del af fremtidens bæredygtige løsninger på medicinfremstilling. Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan syntesebiologi fungerer i laboratoriet og hvordan det måske kan være med at til blive en del af fremtidens bæredygtige løsninger på medicinfremstilling. Københavns Universitets Videoportal 04:57 <p>Planteforskeren Camilla fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan syntesebiologi fungerer i laboratoriet og hvordan det måske kan være med at til blive en del af fremtidens bæredygtige løsninger på medicinfremstilling.</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/63489503/syntesebiologi-hvad-pokker-er-det"><img src="http://video.ku.dk/60445190/63489503/f895235331bdf5ce54f0e3941cf1951a/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> biologi gift giftstoffer medicin planteforskning planter plantevidenskab science sundhed syntesebiologi