Københavns Universitets Videoportal web@adm.ku.dk https://ku.23video.com da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Københavns Universitets Videoportal episodic no https://ku.23video.com/files/rv1.9/sitelogo.gif https://ku.23video.com http://video.ku.dk/photo/98510238/mads-bjerregaard-kristensen-om-1 <p>Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges.<br> Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.<br> Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op. <p>Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.</p> <p>Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.</p> <p>Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.</p> <p>Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.</p> <p>Læs mere på hjemmesiden her: <a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/" title="Link: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/98510238/mads-bjerregaard-kristensen-om-1"><img src="http://video.ku.dk/64968558/98510238/a8f74a1956e508186bb28c23475b177c/standard/download-50-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/98510238 Tue, 23 Apr 2024 18:18:03 GMT Mads Bjerregaard Kristensen om kvantetrommen: Internettet kan få kvantefart... Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder. Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op. Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier. Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne. Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder. Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer. Læs mere på hjemmesiden her: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/ Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det... Københavns Universitets Videoportal 01:41 <p>Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges.<br> Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.<br> Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op. <p>Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.</p> <p>Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.</p> <p>Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.</p> <p>Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.</p> <p>Læs mere på hjemmesiden her: <a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/" title="Link: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/98510238/mads-bjerregaard-kristensen-om-1"><img src="http://video.ku.dk/64968558/98510238/a8f74a1956e508186bb28c23475b177c/standard/download-50-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer kvanteinternet kvantetromme http://video.ku.dk/photo/98505876/mads-bjerregaard-kristensen-om <p><p><strong>Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges.</strong> <br>Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.<br></p><p>Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.</p><p>Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.</p><p>Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.</p><p>Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.</p><p>Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p>Læs mere på hjemmesiden her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/</a></p><p><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/98505876/mads-bjerregaard-kristensen-om"><img src="http://video.ku.dk/64968579/98505876/c8085c9e5efe275a96ee7871b493fba9/standard/download-161-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/98505876 Tue, 23 Apr 2024 15:51:54 GMT Mads Bjerregaard Kristensen om kvantetrommen: Internettet kan få kvantefart... Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.Læs mere på hjemmesiden her:https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/ Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det... Københavns Universitets Videoportal 06:15 <p><p><strong>Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges.</strong> <br>Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder.<br></p><p>Under Niels Bohrs gamle arbejdskontor findes en kælder, hvor spredte borde står fyldt med små spejle, lasere og alverdens apparater flettet sammen af ledninger og masser af tape. Det ligner lidt et projekt, som forældre forgæves forsøger at få deres børn til selv at rydde op.</p><p>Når det, for det utrænede øje, kan være svært at gennemskue at disse borde i stedet gemmer på en række verdensførende forskningsprojekter, så er det fordi ”det vigtige” sker i en verden så mikroskopisk, at end ikke Newtons naturlove kan nå den. Det er her Niels Bohrs kvantefysiske arvtagere udvikler de nyeste kvanteteknologier.</p><p>Et af projekterne skiller sig ud ved den – i hvert fald for fysikere - utrolige detalje at kvantetilstanden bliver opnået af en dims, der er synlig med det blotte øje. Kvantetrommen er en lille membran lavet af et keramisk, glas-agtigt materiale med huller spredt i et sirligt mønster langs kanterne.</p><p>Når trommen med slaget fra et laserlys sættes i gang med at vibrere, så er den i stand til at gøre det så hurtigt og uforstyrret, at kvantemekanikken kommer i spil. Den egenskab har for længst vækket opsigt ved at åbne for en række kvanteteknologiske muligheder.</p><p>Nu har et samarbejde på tværs af instituttets kvanteområder vist at trommen også kan få en nøglerolle i fremtidens netværk af kvantecomputere. Som en slags moderne alkymister, har forskerne skabt en ny form for ”kvantehukommelse” ved at omsætte lyssignaler til lydvibrationer.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p>Læs mere på hjemmesiden her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2024/internettet-kan-faa-kvantefart-med-lys-gemt-som-lyd/</a></p><p><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/98505876/mads-bjerregaard-kristensen-om"><img src="http://video.ku.dk/64968579/98505876/c8085c9e5efe275a96ee7871b493fba9/standard/download-161-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer kvanteinternet kvantetromme http://video.ku.dk/photo/94931094/copenhagen-center-for-biomedical <p><p><strong>Researchers aim to advance quantum sensing to transform disease diagnosis and prevention</strong></p><p>With its unprecedented precision, quantum sensing holds the potential to reform biomedical and health sciences by improving the diagnosis and prevention of diseases. The Novo Nordisk Foundation has awarded a grant of DKK 150 million to establish the Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing, under which an international research collaboration aims to develop novel quantum sensing principles and techniques for early detection of diseases.</p><p>The Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing will be established with a grant of DKK&nbsp;150 million from the Novo Nordisk Foundation. Under this new ambitious research project, researchers at the University of Copenhagen, the Technical University of Denmark and the University of Texas at Austin aim to advance quantum sensing and imaging technologies in medical diagnostics and healthcare.</p><p>“Quantum sensing is among the most mature of the quantum technologies and holds the potential to greatly improve medical diagnostics. Denmark has a stronghold in quantum sensing, and with this grant we want to enable further development and translation of this powerful technology from the laboratories to clinical applications,” says Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural &amp; Technical Sciences, Novo Nordisk Foundation.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://quantop.nbi.ku.dk/quantop_news/researchers-aim-to-advance-quantum-sensing-to-transform-disease-diagnosis-and-prevention/">Read more at the Quantop website here &gt;&gt;</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94931094/copenhagen-center-for-biomedical"><img src="http://video.ku.dk/64968560/94931094/efd5d94cf60021fdfabec7e4478b3fbb/standard/download-142-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/94931094 Fri, 23 Feb 2024 12:08:14 GMT Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing Researchers aim to advance quantum sensing to transform disease diagnosis and preventionWith its unprecedented precision, quantum sensing holds the potential to reform biomedical and health sciences by improving the diagnosis and prevention of diseases. The Novo Nordisk Foundation has awarded a grant of DKK 150 million to establish the Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing, under which an international research collaboration aims to develop novel quantum sensing principles and techniques for early detection of diseases.The Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing will be established with a grant of DKK150 million from the Novo Nordisk Foundation. Under this new ambitious research project, researchers at the University of Copenhagen, the Technical University of Denmark and the University of Texas at Austin aim to advance quantum sensing and imaging technologies in medical diagnostics and healthcare.“Quantum sensing is among the most mature of the quantum technologies and holds the potential to greatly improve medical diagnostics. Denmark has a stronghold in quantum sensing, and with this grant we want to enable further development and translation of this powerful technology from the laboratories to clinical applications,” says Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural Technical Sciences, Novo Nordisk Foundation.Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.Read more at the Quantop website here Researchers aim to advance quantum sensing to transform disease diagnosis and preventionWith its unprecedented precision, quantum sensing holds the potential to reform biomedical and health sciences by improving the diagnosis and prevention of... Københavns Universitets Videoportal 02:58 <p><p><strong>Researchers aim to advance quantum sensing to transform disease diagnosis and prevention</strong></p><p>With its unprecedented precision, quantum sensing holds the potential to reform biomedical and health sciences by improving the diagnosis and prevention of diseases. The Novo Nordisk Foundation has awarded a grant of DKK 150 million to establish the Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing, under which an international research collaboration aims to develop novel quantum sensing principles and techniques for early detection of diseases.</p><p>The Copenhagen Center for Biomedical Quantum Sensing will be established with a grant of DKK&nbsp;150 million from the Novo Nordisk Foundation. Under this new ambitious research project, researchers at the University of Copenhagen, the Technical University of Denmark and the University of Texas at Austin aim to advance quantum sensing and imaging technologies in medical diagnostics and healthcare.</p><p>“Quantum sensing is among the most mature of the quantum technologies and holds the potential to greatly improve medical diagnostics. Denmark has a stronghold in quantum sensing, and with this grant we want to enable further development and translation of this powerful technology from the laboratories to clinical applications,” says Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural &amp; Technical Sciences, Novo Nordisk Foundation.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://quantop.nbi.ku.dk/quantop_news/researchers-aim-to-advance-quantum-sensing-to-transform-disease-diagnosis-and-prevention/">Read more at the Quantop website here &gt;&gt;</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94931094/copenhagen-center-for-biomedical"><img src="http://video.ku.dk/64968560/94931094/efd5d94cf60021fdfabec7e4478b3fbb/standard/download-142-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer kvanteoptik kvanteoptisk magnetfelt kvantesensorer http://video.ku.dk/photo/94116058/kvantebits-i-niels-bohr-institutets <p><h2>Hvordan laver man egentlig en kvantebit til en kvantecomputer?<br></h2><p><strong>I denne video vil Martin Saurbrey Bjergfelt, leder af Renrums laboratorierne på Niels Bohr Institutet, sammen med kandidatstuderende Magnus Oddershede og Oliver Liebe og procesingeniør Zhe Liu demonstrere hvordan de producerer kvantebits med bl.a. elektronstrålelitografi.</strong><br><br>NBI Cleanroom er en forskningsfacilitet på Niels Bohr institutet (NBI), som tilbyder forskergrupper adgang til renrumslaboratorier og udstyr inden for nanofabrikation og karakterisering.&nbsp;<br></p><p>Vores facilitet betjener grupper på NBI, Kemisk Institut, eksterne forskergrupper (bl.a. DTU) og kommercielle forskergrupper (bl.a. Microsoft Quantum og Sparrow Quantum).</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p>Læs mere om vores Renrumslaboratorier her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/nbi-cleanroom">https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/nbi-cleanroom</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94116058/kvantebits-i-niels-bohr-institutets"><img src="http://video.ku.dk/64968575/94116058/08dbbfa2f0c7032a0a89b772c333baa4/standard/download-427-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/94116058 Fri, 09 Feb 2024 10:49:35 GMT Kvantebits i Niels Bohr Institutets Renrums laboratorier Hvordan laver man egentlig en kvantebit til en kvantecomputer?I denne video vil Martin Saurbrey Bjergfelt, leder af Renrums laboratorierne på Niels Bohr Institutet, sammen med kandidatstuderende Magnus Oddershede og Oliver Liebe og procesingeniør Zhe Liu demonstrere hvordan de producerer kvantebits med bl.a. elektronstrålelitografi.NBI Cleanroom er en forskningsfacilitet på Niels Bohr institutet (NBI), som tilbyder forskergrupper adgang til renrumslaboratorier og udstyr inden for nanofabrikation og karakterisering.Vores facilitet betjener grupper på NBI, Kemisk Institut, eksterne forskergrupper (bl.a. DTU) og kommercielle forskergrupper (bl.a. Microsoft Quantum og Sparrow Quantum).Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.Læs mere om vores Renrumslaboratorier her:https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/nbi-cleanroom Hvordan laver man egentlig en kvantebit til en kvantecomputer?I denne video vil Martin Saurbrey Bjergfelt, leder af Renrums laboratorierne på Niels Bohr Institutet, sammen med kandidatstuderende Magnus Oddershede og Oliver Liebe og procesingeniør... Københavns Universitets Videoportal 09:06 <p><h2>Hvordan laver man egentlig en kvantebit til en kvantecomputer?<br></h2><p><strong>I denne video vil Martin Saurbrey Bjergfelt, leder af Renrums laboratorierne på Niels Bohr Institutet, sammen med kandidatstuderende Magnus Oddershede og Oliver Liebe og procesingeniør Zhe Liu demonstrere hvordan de producerer kvantebits med bl.a. elektronstrålelitografi.</strong><br><br>NBI Cleanroom er en forskningsfacilitet på Niels Bohr institutet (NBI), som tilbyder forskergrupper adgang til renrumslaboratorier og udstyr inden for nanofabrikation og karakterisering.&nbsp;<br></p><p>Vores facilitet betjener grupper på NBI, Kemisk Institut, eksterne forskergrupper (bl.a. DTU) og kommercielle forskergrupper (bl.a. Microsoft Quantum og Sparrow Quantum).</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p><p>Læs mere om vores Renrumslaboratorier her:&nbsp;<a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/nbi-cleanroom">https://nbi.ku.dk/forskningsinfrastruktur/nbi-cleanroom</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94116058/kvantebits-i-niels-bohr-institutets"><img src="http://video.ku.dk/64968575/94116058/08dbbfa2f0c7032a0a89b772c333baa4/standard/download-427-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> elektronstrålelitografi kvantebit kvantecomputer nanoelektronik nanofabrikation http://video.ku.dk/photo/94063315/professor-jesper-nygard-om-1 <p><p><strong>Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.</strong><br></p><p>Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer til&nbsp;kvantecomputere og superledere.&nbsp;</p><p>Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.</p><p>Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.<br><br>Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94063315/professor-jesper-nygard-om-1"><img src="http://video.ku.dk/64968570/94063315/8638f96552a932dd0af47182e988c3cf/standard/download-51-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/94063315 Thu, 01 Feb 2024 12:01:15 GMT Professor Jesper Nygård om grundforskning i kvanteelektronik (Kort version) Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer tilkvantecomputere og superledere.Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute. Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye... Københavns Universitets Videoportal 01:16 <p><p><strong>Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.</strong><br></p><p>Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer til&nbsp;kvantecomputere og superledere.&nbsp;</p><p>Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.</p><p>Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.<br><br>Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94063315/professor-jesper-nygard-om-1"><img src="http://video.ku.dk/64968570/94063315/8638f96552a932dd0af47182e988c3cf/standard/download-51-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> center for quantum devices kvantecomputer superleder superledning http://video.ku.dk/photo/90825158/professor-jesper-nygard-om <p><p><strong>Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.</strong><br></p><p>Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer til&nbsp;kvantecomputere og superledere.&nbsp;</p><p>Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.</p><p>Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.<br><br>Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/90825158/professor-jesper-nygard-om"><img src="http://video.ku.dk/64968560/90825158/6dd05d2450553f3330ce6b88d9f2759a/standard/download-362-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/90825158 Fri, 01 Dec 2023 11:12:47 GMT Professor Jesper Nygård om grundforskning i kvanteelektronik Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer tilkvantecomputere og superledere.Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute. Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye... Københavns Universitets Videoportal 07:22 <p><p><strong>Jesper Nygård er professor i kvanteelektronik på Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet.</strong><br></p><p>Han giver her en lille rundtur i laboratoriet, hvor de har en række forsøgsopstillinger til deres forskning. Her undersøger de bl.a. nye materialer til&nbsp;kvantecomputere og superledere.&nbsp;</p><p>Det handler om at opfinde nye superledende materiale-kombinationer og om at kunne kontrollere kvantetilstande, der bl.a. kan bruges til kvante-bits i en kvantecomputer.</p><p>Det handler om at køle elektroniske komponenter ned til nær det absolutte nulpunkt på minus 273 grader, for så er atomerne i fuldstændig ro, og man kan bedre undersøge de kvantemekaniske effekter.<br><br>Forskerne og studerende laver elektriske målinger for at blive klogere på, hvordan elektroner opfører sig, når elektronikken bliver kvantemekanisk.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/90825158/professor-jesper-nygard-om"><img src="http://video.ku.dk/64968560/90825158/6dd05d2450553f3330ce6b88d9f2759a/standard/download-362-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> center for quantum devices kvantecomputer kvanteelektronik kvantefysik qdev superleder superledere http://video.ku.dk/photo/81545272/danmarks-forste-kvantesikrede <p><h2><b>Interview med prof. Peter Lodahl</b></h2><b>TEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut sikker forbindelse - en videoforbindelse, der ikke kan hackes.</b> <p>Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (KU) har demonstreret en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation.</p> <p>Dette skete med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet.</p> <p>Teknologien blev demonstreret via et kvantekrypteret videolink af Anders Eldrup, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, der befandt sig på DTU, og Natasha Friis Saxberg, Direktør for IT-Branchen, der befandt sig på NBI.</p> <p>Vi har hermed åbnet for en ny æra, hvor dansk teknologi kan forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation.</p> <p>Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over, og skaber samtidig store muligheder for dansk erhvervsliv.</p><p><b>Videoen er produceret af:</b>&nbsp;Bettina Illemann Larsen, Science Kommunikation</p><p><a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2022/danmarks-foerste-kvantesikrede-fibernet-forbindelse-oprettes-mellem-niels-bohr-institutet-og-dtu/">Læs hele nyheden her</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/81545272/danmarks-forste-kvantesikrede"><img src="http://video.ku.dk/64968569/81545272/fb4eb545111db8de4ba4f63acffcb5ba/standard/download-129-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/81545272 Thu, 24 Nov 2022 13:45:40 GMT Danmarks første kvantesikrede fibernet-forbindelse oprettet mellem NBI og DTU Interview med prof. Peter LodahlTEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut sikker forbindelse - en videoforbindelse, der ikke kan hackes. Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (KU) har demonstreret en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation. Dette skete med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet. Teknologien blev demonstreret via et kvantekrypteret videolink af Anders Eldrup, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, der befandt sig på DTU, og Natasha Friis Saxberg, Direktør for IT-Branchen, der befandt sig på NBI. Vi har hermed åbnet for en ny æra, hvor dansk teknologi kan forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation. Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over, og skaber samtidig store muligheder for dansk erhvervsliv.Videoen er produceret af:Bettina Illemann Larsen, Science KommunikationLæs hele nyheden her Interview med prof. Peter LodahlTEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut... Københavns Universitets Videoportal 02:30 <p><h2><b>Interview med prof. Peter Lodahl</b></h2><b>TEST AF KVANTEKRYPTERING: Danske forskere er helt i front globalt med teknologi, der kan gøre os usårlige over for cyberangreb. Den 22. november har DTU og Niels Bohr Institutet med succes demonstreret en absolut sikker forbindelse - en videoforbindelse, der ikke kan hackes.</b> <p>Forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (KU) har demonstreret en verdensnyhed i form af et enkelt-foton-baseret link til ubrydelig kommunikation.</p> <p>Dette skete med en live test mellem Niels Bohr Institutet i København og DTU i Lyngby, på Danmarks første kvantekrypterede forbindelse over det eksisterende fibernet.</p> <p>Teknologien blev demonstreret via et kvantekrypteret videolink af Anders Eldrup, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, der befandt sig på DTU, og Natasha Friis Saxberg, Direktør for IT-Branchen, der befandt sig på NBI.</p> <p>Vi har hermed åbnet for en ny æra, hvor dansk teknologi kan forhindre fjendtlig aflytning af kommunikation.</p> <p>Teknologien har et stort potentiale til at sikre kritisk infrastruktur verden over, og skaber samtidig store muligheder for dansk erhvervsliv.</p><p><b>Videoen er produceret af:</b>&nbsp;Bettina Illemann Larsen, Science Kommunikation</p><p><a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2022/danmarks-foerste-kvantesikrede-fibernet-forbindelse-oprettes-mellem-niels-bohr-institutet-og-dtu/">Læs hele nyheden her</a></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/81545272/danmarks-forste-kvantesikrede"><img src="http://video.ku.dk/64968569/81545272/fb4eb545111db8de4ba4f63acffcb5ba/standard/download-129-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> hy-q kvantecomputer kvantenetværk niels bohr institute science http://video.ku.dk/photo/77192434/camille-papon-mit-phd-projekt <p>Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit phd-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet. <br><br>Camille er med i den store bølge af den kvanteforskning på Niels Bohr Institutet, og hun har valgt at arbejde med kilder der udsender fotoner enkeltvis via det man kalder et kvantepunkt.<br>Hør hende fortælle om sit projekt, og hvad man kan bruge det til.<br><br><br><b>Produceret af:&nbsp; </b>NBI Kommunikation<br><b>Varighed: </b>5 minutter</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/77192434/camille-papon-mit-phd-projekt"><img src="http://video.ku.dk/64968555/77192434/fb4ed1da1a5a8ff09fa96a2dcc22e2b4/standard/download-43-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/77192434 Tue, 23 Aug 2022 15:07:53 GMT Camille Papon - mit phd. projekt Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit phd-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet. Camille er med i den store bølge af den kvanteforskning på Niels Bohr Institutet, og hun har valgt at arbejde med kilder der udsender fotoner enkeltvis via det man kalder et kvantepunkt.Hør hende fortælle om sit projekt, og hvad man kan bruge det til.Produceret af: NBI KommunikationVarighed: 5 minutter Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit phd-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet. Camille er med i den store bølge af den... Københavns Universitets Videoportal 05:00 <p>Her fortæller tidligere kandidatstuderende, og nuværende Ph.d. studerende Camille Papon om sit phd-projekt, som hun har arbejdet med i snart 3 år i kælderen på Blegdamsvej på Niels Bohr Institutet. <br><br>Camille er med i den store bølge af den kvanteforskning på Niels Bohr Institutet, og hun har valgt at arbejde med kilder der udsender fotoner enkeltvis via det man kalder et kvantepunkt.<br>Hør hende fortælle om sit projekt, og hvad man kan bruge det til.<br><br><br><b>Produceret af:&nbsp; </b>NBI Kommunikation<br><b>Varighed: </b>5 minutter</p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/77192434/camille-papon-mit-phd-projekt"><img src="http://video.ku.dk/64968555/77192434/fb4ed1da1a5a8ff09fa96a2dcc22e2b4/standard/download-43-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer kvanteforskning Kvantekommunikation kvantenetværk kvanteoptik phd. projekt http://video.ku.dk/photo/74914371/jan-b-lillelund-cto-for-ibm-danmark <p><b>NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputer</b><br>Spillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den".<br><br> De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af. <p><b>Kvanteintuition<br></b>Når de fysikstuderende arbejder med mekanik, termodynamik og elektromagnetisme bruger de i høj grad deres intuition til at forstå de udregninger og forsøg de udfører. Når vi eksempelvis slipper en bold, vil vores intuition fortælle os, at den falder nedad. Og hvis vi regner efter og finder, at det tager ca. 1/2 sekund for bolden at falde den første meter, fortæller vores intuition os, at det nok ikke er helt skævt.</p> <p>Denne klassiske intuition er derfor supernyttig. Men den samme luksus har vi ikke når det kommer til kvantemekanik. For at blive god til kvantefysik må man derfor opbygge en intuition for hvordan kvantesystemer opfører sig, dvs. en kvanteintuition.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/74914371/jan-b-lillelund-cto-for-ibm-danmark"><img src="http://video.ku.dk/64968571/74914371/084cc8e43c28ce47abf4cd00cad4a72d/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/74914371 Tue, 05 Apr 2022 10:42:51 GMT Jan B. Lillelund, CTO for IBM Danmark NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputerSpillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den". De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af. KvanteintuitionNår de fysikstuderende arbejder med mekanik, termodynamik og elektromagnetisme bruger de i høj grad deres intuition til at forstå de udregninger og forsøg de udfører. Når vi eksempelvis slipper en bold, vil vores intuition fortælle os, at den falder nedad. Og hvis vi regner efter og finder, at det tager ca. 1/2 sekund for bolden at falde den første meter, fortæller vores intuition os, at det nok ikke er helt skævt. Denne klassiske intuition er derfor supernyttig. Men den samme luksus har vi ikke når det kommer til kvantemekanik. For at blive god til kvantefysik må man derfor opbygge en intuition for hvordan kvantesystemer opfører sig, dvs. en kvanteintuition. NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputerSpillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu... Københavns Universitets Videoportal 02:02 <p><b>NBI studerende laver øvelser online på IBM kvantecomputer</b><br>Spillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den".<br><br> De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af. <p><b>Kvanteintuition<br></b>Når de fysikstuderende arbejder med mekanik, termodynamik og elektromagnetisme bruger de i høj grad deres intuition til at forstå de udregninger og forsøg de udfører. Når vi eksempelvis slipper en bold, vil vores intuition fortælle os, at den falder nedad. Og hvis vi regner efter og finder, at det tager ca. 1/2 sekund for bolden at falde den første meter, fortæller vores intuition os, at det nok ikke er helt skævt.</p> <p>Denne klassiske intuition er derfor supernyttig. Men den samme luksus har vi ikke når det kommer til kvantemekanik. For at blive god til kvantefysik må man derfor opbygge en intuition for hvordan kvantesystemer opfører sig, dvs. en kvanteintuition.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/74914371/jan-b-lillelund-cto-for-ibm-danmark"><img src="http://video.ku.dk/64968571/74914371/084cc8e43c28ce47abf4cd00cad4a72d/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> fysik fysiker IBM kvantecomputer kvantefysik http://video.ku.dk/photo/72439542/some-teaser-om-kvantecomputeren <p><span>Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller. <br><br>Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor forstyrrelser i deres omgivelser. På trods af dette, lykkedes det i 2019 at bruge 53 superledende kvantebits til at udføre en udregning på 3 minutter, som man forventer ville tage verdens største supercomputer cirka 4 uger, selv hvis den kørte for absolut fuld kraft. <br><br>På Niels Bohr Institutet forsker vi i at udvikle kvantebits der er mindre følsomme overfor forstyrrelser eller "støj", som man kalder det, samt nye anvendelsesmuligheder for kvantecomputere.<br><br>Læs mere på vores temaside om kvantecomputeren her:&nbsp;</span><a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/</a></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/72439542/some-teaser-om-kvantecomputeren"><img src="http://video.ku.dk/64968578/72439542/a85e50935adf723f69c65214bb99cf7d/standard/download-33-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/72439542 Thu, 02 Dec 2021 14:16:17 GMT SoMe teaser om Kvantecomputeren Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller. Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor forstyrrelser i deres omgivelser. På trods af dette, lykkedes det i 2019 at bruge 53 superledende kvantebits til at udføre en udregning på 3 minutter, som man forventer ville tage verdens største supercomputer cirka 4 uger, selv hvis den kørte for absolut fuld kraft. På Niels Bohr Institutet forsker vi i at udvikle kvantebits der er mindre følsomme overfor forstyrrelser eller "støj", som man kalder det, samt nye anvendelsesmuligheder for kvantecomputere.Læs mere på vores temaside om kvantecomputeren her:https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/ Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller. Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor... Københavns Universitets Videoportal 00:33 <p><span>Kvantecomputerens fænomenale regneevner kan i fremtiden blandt andet få stor indflydelse på alt fra grøn omstilling til udvikling af mere effektive solceller. <br><br>Kvantecomputere er dog utroligt krævende at fremstille, og meget følsomme overfor forstyrrelser i deres omgivelser. På trods af dette, lykkedes det i 2019 at bruge 53 superledende kvantebits til at udføre en udregning på 3 minutter, som man forventer ville tage verdens største supercomputer cirka 4 uger, selv hvis den kørte for absolut fuld kraft. <br><br>På Niels Bohr Institutet forsker vi i at udvikle kvantebits der er mindre følsomme overfor forstyrrelser eller "støj", som man kalder det, samt nye anvendelsesmuligheder for kvantecomputere.<br><br>Læs mere på vores temaside om kvantecomputeren her:&nbsp;</span><a href="https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/">https://nbi.ku.dk/Nyheder/temaer/kvantecomputeren/</a></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/72439542/some-teaser-om-kvantecomputeren"><img src="http://video.ku.dk/64968578/72439542/a85e50935adf723f69c65214bb99cf7d/standard/download-33-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer http://video.ku.dk/photo/72280167/anders-sorensen-og <p>Hvad er et kvanteinternet egentlig, og hvad skal man bruge det til?<br>Anders Søndberg Sørensen er professor ved Niels Bohr Institutet, hvor han er en del af <a href="https://hy-q.nbi.ku.dk/http://">Center for Hybrid Quantum Networks</a>. <br><br>I takt med udviklingen af kvantecomputeren globalt, vokser også behovet for mere online sikkerhed på nettet.&nbsp;<br><br>Den nuværende kryptering er sikker nok lige nu, men når og hvis der kommer en effektiv kvantecomputer på markedet, så ved man, at den vil blive i stand til at bryde den nuværende krypteringsteknologi.&nbsp;Så derfor er det vitalt for sikkerheden på nettet, at vi kan være trygt kan gå i netbanken uden at nogen kigger os over skulderen.<br><br>Der er meget i vores samfund, der er afhængig af en 100% sikker forbindelse - f.eks. den offentlige forvaltning, banker, sundhedssektoren&nbsp;og vores energiforsyning.<br><br></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/72280167/anders-sorensen-og"><img src="http://video.ku.dk/64968558/72280167/4fed4f28299eaa12bf2c06c523989282/standard/download-417-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/72280167 Thu, 25 Nov 2021 09:32:32 GMT Anders Sørensen og Kvanteinternettet Hvad er et kvanteinternet egentlig, og hvad skal man bruge det til?Anders Søndberg Sørensen er professor ved Niels Bohr Institutet, hvor han er en del af Center for Hybrid Quantum Networks. I takt med udviklingen af kvantecomputeren globalt, vokser også behovet for mere online sikkerhed på nettet.Den nuværende kryptering er sikker nok lige nu, men når og hvis der kommer en effektiv kvantecomputer på markedet, så ved man, at den vil blive i stand til at bryde den nuværende krypteringsteknologi.Så derfor er det vitalt for sikkerheden på nettet, at vi kan være trygt kan gå i netbanken uden at nogen kigger os over skulderen.Der er meget i vores samfund, der er afhængig af en 100% sikker forbindelse - f.eks. den offentlige forvaltning, banker, sundhedssektorenog vores energiforsyning. Hvad er et kvanteinternet egentlig, og hvad skal man bruge det til?Anders Søndberg Sørensen er professor ved Niels Bohr Institutet, hvor han er en del af Center for Hybrid Quantum Networks. I takt med udviklingen af kvantecomputeren globalt,... Københavns Universitets Videoportal 05:10 <p>Hvad er et kvanteinternet egentlig, og hvad skal man bruge det til?<br>Anders Søndberg Sørensen er professor ved Niels Bohr Institutet, hvor han er en del af <a href="https://hy-q.nbi.ku.dk/http://">Center for Hybrid Quantum Networks</a>. <br><br>I takt med udviklingen af kvantecomputeren globalt, vokser også behovet for mere online sikkerhed på nettet.&nbsp;<br><br>Den nuværende kryptering er sikker nok lige nu, men når og hvis der kommer en effektiv kvantecomputer på markedet, så ved man, at den vil blive i stand til at bryde den nuværende krypteringsteknologi.&nbsp;Så derfor er det vitalt for sikkerheden på nettet, at vi kan være trygt kan gå i netbanken uden at nogen kigger os over skulderen.<br><br>Der er meget i vores samfund, der er afhængig af en 100% sikker forbindelse - f.eks. den offentlige forvaltning, banker, sundhedssektoren&nbsp;og vores energiforsyning.<br><br></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/72280167/anders-sorensen-og"><img src="http://video.ku.dk/64968558/72280167/4fed4f28299eaa12bf2c06c523989282/standard/download-417-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> kvantecomputer kvantefysik kvanteinternet kvantekryptering kvanteoptik http://video.ku.dk/photo/71826988/kvanteteleportering <p><h2><b>Hybrid kvantetilstande imellem store forskellige objekter -&nbsp;2 forskellige systemer.</b></h2><p><b>Det ene er vores fononiske membran</b>, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved. Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i bevægelse, så vil den kunne oscillere mere end en milliard gange før den kommer til et stop.&nbsp;</p><p><b>Det andet er vores cæsium atomer</b>, som snurrer rundt om et magnetfelt, også kendt som et ”spin”. De kollektive atomer består af mere end en milliard atomer som alle bidrager til dette spin, hvor de sammen opfører sig som og kan beskrives som et kæmpe enkelt atom.</p> <p>Alle systemer/objekter vil være begrænset af kvantestøjen, når systemer er målt til deres kvantemekanisk grænse. Når man måler et kvantesystem, så betaler man en pris. Denne pris er også kendt som kvante tilbagekraften (Quantum backaction), hvor man tilføjer mere støj desto mere man måler.</p> <p>Cæsium atomerne kan placeres i et referencebillede, hvor atomerne opfører sig som hvis de har en negativ masse. Dette gøres ved at excitere atomerne til den højeste energitilstand, hvilket på mange måder minder om et pendul der vender på hovedet, fordi man har hængt en ballon i enden af pendulet. Atomerne vil her have en modsatrettet kvantestøj til den kvantestøj som membranen har. Kvantestøjen vil derfor blive annulleret, når begge systemer bliver kombineret. Dette giver mulighed for, at man kan måle fysiske objekter bedre end kvantestøjen tillader. Vi har også vist kvante entanglement imellem membranen og atomerne. Dette betyder, at et uforeneligt bånd er skabt imellem de to objekter, hvor en måling af det ene system fortæller egenskaberne af det andet.</p> <p>Der bliver nu arbejdet på kvanteprotokoller som bl.a. kan bruges i et fremtidigt kvantenetværk, hvor kvantetilstande kan teleporteres imellem atomerne og membranen. Her er der tale om teleportation af meget forskellige objekter, som man kan se med det blotte øje, hvilket vil være skelsættende inden for kvantemekanikken.</p><p>Forsøget her er demonstreret af Christian Folkersen Bærentsen, Phd studerende på Niels Bohr Institutet.</p><br></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/71826988/kvanteteleportering"><img src="http://video.ku.dk/64968580/71826988/6a218536db33b4de6a206785363b4711/standard/download-367-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/71826988 Wed, 03 Nov 2021 10:09:55 GMT Kvanteteleportering Hybrid kvantetilstande imellem store forskellige objekter -2 forskellige systemer.Det ene er vores fononiske membran, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved. Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i bevægelse, så vil den kunne oscillere mere end en milliard gange før den kommer til et stop.Det andet er vores cæsium atomer, som snurrer rundt om et magnetfelt, også kendt som et ”spin”. De kollektive atomer består af mere end en milliard atomer som alle bidrager til dette spin, hvor de sammen opfører sig som og kan beskrives som et kæmpe enkelt atom. Alle systemer/objekter vil være begrænset af kvantestøjen, når systemer er målt til deres kvantemekanisk grænse. Når man måler et kvantesystem, så betaler man en pris. Denne pris er også kendt som kvante tilbagekraften (Quantum backaction), hvor man tilføjer mere støj desto mere man måler. Cæsium atomerne kan placeres i et referencebillede, hvor atomerne opfører sig som hvis de har en negativ masse. Dette gøres ved at excitere atomerne til den højeste energitilstand, hvilket på mange måder minder om et pendul der vender på hovedet, fordi man har hængt en ballon i enden af pendulet. Atomerne vil her have en modsatrettet kvantestøj til den kvantestøj som membranen har. Kvantestøjen vil derfor blive annulleret, når begge systemer bliver kombineret. Dette giver mulighed for, at man kan måle fysiske objekter bedre end kvantestøjen tillader. Vi har også vist kvante entanglement imellem membranen og atomerne. Dette betyder, at et uforeneligt bånd er skabt imellem de to objekter, hvor en måling af det ene system fortæller egenskaberne af det andet. Der bliver nu arbejdet på kvanteprotokoller som bl.a. kan bruges i et fremtidigt kvantenetværk, hvor kvantetilstande kan teleporteres imellem atomerne og membranen. Her er der tale om teleportation af meget forskellige objekter, som man kan se med det blotte øje, hvilket vil være skelsættende inden for kvantemekanikken.Forsøget her er demonstreret af Christian Folkersen Bærentsen, Phd studerende på Niels Bohr Institutet. Hybrid kvantetilstande imellem store forskellige objekter -2 forskellige systemer.Det ene er vores fononiske membran, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved. Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i... Københavns Universitets Videoportal 04:33 <p><h2><b>Hybrid kvantetilstande imellem store forskellige objekter -&nbsp;2 forskellige systemer.</b></h2><p><b>Det ene er vores fononiske membran</b>, som er en slags lille tromme på størrelse med et knappenålshoved. Membranen kan interagere med lys, og hvis den bliver sat i bevægelse, så vil den kunne oscillere mere end en milliard gange før den kommer til et stop.&nbsp;</p><p><b>Det andet er vores cæsium atomer</b>, som snurrer rundt om et magnetfelt, også kendt som et ”spin”. De kollektive atomer består af mere end en milliard atomer som alle bidrager til dette spin, hvor de sammen opfører sig som og kan beskrives som et kæmpe enkelt atom.</p> <p>Alle systemer/objekter vil være begrænset af kvantestøjen, når systemer er målt til deres kvantemekanisk grænse. Når man måler et kvantesystem, så betaler man en pris. Denne pris er også kendt som kvante tilbagekraften (Quantum backaction), hvor man tilføjer mere støj desto mere man måler.</p> <p>Cæsium atomerne kan placeres i et referencebillede, hvor atomerne opfører sig som hvis de har en negativ masse. Dette gøres ved at excitere atomerne til den højeste energitilstand, hvilket på mange måder minder om et pendul der vender på hovedet, fordi man har hængt en ballon i enden af pendulet. Atomerne vil her have en modsatrettet kvantestøj til den kvantestøj som membranen har. Kvantestøjen vil derfor blive annulleret, når begge systemer bliver kombineret. Dette giver mulighed for, at man kan måle fysiske objekter bedre end kvantestøjen tillader. Vi har også vist kvante entanglement imellem membranen og atomerne. Dette betyder, at et uforeneligt bånd er skabt imellem de to objekter, hvor en måling af det ene system fortæller egenskaberne af det andet.</p> <p>Der bliver nu arbejdet på kvanteprotokoller som bl.a. kan bruges i et fremtidigt kvantenetværk, hvor kvantetilstande kan teleporteres imellem atomerne og membranen. Her er der tale om teleportation af meget forskellige objekter, som man kan se med det blotte øje, hvilket vil være skelsættende inden for kvantemekanikken.</p><p>Forsøget her er demonstreret af Christian Folkersen Bærentsen, Phd studerende på Niels Bohr Institutet.</p><br></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/71826988/kvanteteleportering"><img src="http://video.ku.dk/64968580/71826988/6a218536db33b4de6a206785363b4711/standard/download-367-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> entanglement kvantecomputer kvantefiltrering kvantefysik kvanteinternet kvantekryptering kvanteteleportation http://video.ku.dk/photo/65134661/fra-hc-orsted-til <p>H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur. <p>En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af elektroner med magnetfelter. Moderne nm-størrelse transistorer kan laves med elektron-litografi og de kan observeres og karakteriseres med elektron mikroskopi.</p> <p>Inde i materialer kommer elektroners bølgeegenskaber til livs og med sufistikerede groningsteknikker kan vi konstruere to-dimensionelle elektrongasser. Ved nedkøling til mK temperaturer og påvirkning af flere telsa store magnetfelter kan sådan en to-dimensionel elektrongas ved kvante Hall effekten forvandles til en topologisk isolator. Her findes et hav af fascinerende egenskaber, af hvilke nogle er kandidat-platforme til etablering af stabile kvante-computere</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/65134661/fra-hc-orsted-til"><img src="http://video.ku.dk/64968568/65134661/9bd81618880532f26bbb3ef82eb70cd3/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/65134661 Mon, 16 Nov 2020 12:28:32 GMT Fra H.C. Ørsted til kvante-nano-elektronik, Asbjørn Drachmann H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur. En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af elektroner med magnetfelter. Moderne nm-størrelse transistorer kan laves med elektron-litografi og de kan observeres og karakteriseres med elektron mikroskopi. Inde i materialer kommer elektroners bølgeegenskaber til livs og med sufistikerede groningsteknikker kan vi konstruere to-dimensionelle elektrongasser. Ved nedkøling til mK temperaturer og påvirkning af flere telsa store magnetfelter kan sådan en to-dimensionel elektrongas ved kvante Hall effekten forvandles til en topologisk isolator. Her findes et hav af fascinerende egenskaber, af hvilke nogle er kandidat-platforme til etablering af stabile kvante-computere H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur. En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af... Københavns Universitets Videoportal 40:50 <p>H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur. <p>En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af elektroner med magnetfelter. Moderne nm-størrelse transistorer kan laves med elektron-litografi og de kan observeres og karakteriseres med elektron mikroskopi.</p> <p>Inde i materialer kommer elektroners bølgeegenskaber til livs og med sufistikerede groningsteknikker kan vi konstruere to-dimensionelle elektrongasser. Ved nedkøling til mK temperaturer og påvirkning af flere telsa store magnetfelter kan sådan en to-dimensionel elektrongas ved kvante Hall effekten forvandles til en topologisk isolator. Her findes et hav af fascinerende egenskaber, af hvilke nogle er kandidat-platforme til etablering af stabile kvante-computere</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/65134661/fra-hc-orsted-til"><img src="http://video.ku.dk/64968568/65134661/9bd81618880532f26bbb3ef82eb70cd3/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> Center for Quantum Devices Faststoffysik kvantecomputer QDEV