Københavns Universitets Videoportal

Paulis eksklusionsprincip

Wed, 22 Mar 2017 15:01:29 GMT

Bohrs atommodel fra 1913 beskrev atomets elektroner i skaller. Det blev senere forstået af den østrigske fysiker Wolfgang Pauli, at det var en speciel egenskab ved elektroner, der gør, at skallerne kan blive fyldt op.
Hvor vigtigt er det, at elektronerne opfylder Pauliprincippet? Har det kun betydning for strukturen af atomer? Svaret er nej. Hvis ikke elektronerne opfyldte Pauliprincippet, ville intet kunne eksistere.

Foredragsholder: Jan Philip Solovej, professor, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Iscreme og flødeskum

Wed, 22 Mar 2017 14:58:34 GMT

Kolloider i fødevarer. Vand, bobler og fedtdråber. Hvordan undersøges og styres strukturen og konsistensen af iscreme og flødeskum? Kan man lave iscreme på helt nye måder? Hvilke nye muligheder giver ESS og MAX IV i Lund?

Foredragsholder: Jens Risbo, professor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Molekylær elektronik

Wed, 22 Mar 2017 14:55:11 GMT

Kan man tage strøm på molekyler, og hvad er det mindste elektriske kredsløb man kan fremstille? Foredraget beskriver, hvordan vi kan designe og anvende naturens mindste byggesten – molekyler – som aktive elektroniske komponenter, og hvordan vi kan indføje dem i funktionelle elektriske kredsløb.

Foredragsholder: Kasper Nørgaard, lektor, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Vand på Mars og mulighed for liv

Wed, 22 Mar 2017 14:53:18 GMT

Selvom der endnu ikke har været mennesker på Mars, har vi allerede gravet og boret i undergrunden på planeten, og danske forskere er med på Mars-ekspeditionerne. Undersøgelserne har vist, at der tidligere har været store søer, og der er fundet et overraskende højt indhold af siliciumoxid. Her på Jorden er højt siliciumindhold ofte forbundet med miljøer, hvor der er fremragende muligheder for liv.

Foredragsholder: Morten Bo Madsen, lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Tyngdebølger

Wed, 22 Mar 2017 14:50:25 GMT

I Einsteins almene relativitetsteori er tiden og rummet en del af en samlet fire-dimensionel geometri kaldet rumtiden. Det, vi kender som tyngdekraften, svarer til, at rumtiden krummer. Meget voldsomme begivenheder i universet kan skabe noget, der hedder tyngdebølger, som udbreder sig i rumtiden væk fra begivenheden. Troels Harmark fortæller om tyngdebølger og kommer ind på nogle af de fremtidige perspektiver for forskningen i fysik.

Foredragsholder: Troels Harmark, lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Den moderne europæer fødes

Wed, 22 Mar 2017 14:46:06 GMT

DNA fra ældgamle skeletter kan give et enestående indblik i arvemassen hos uddøde arter såsom mammutten og neandertaleren og kan bidrage med detaljeret viden om menneskets evolution og forhistoriske folkevandringer. Hvem var de første Europæiske jæger-samlere? Hvorfra kom de allerførste bønder i Stenalderen? Og hvorfor har dagens danskere 30% af deres gener tilfælles med et 5000 år gammelt hyrdefolk, der levede på stepperne nord fra Kaukasus? Fossilt DNA giver os svarene!

Foredragsholder: Morten E. Allentoft, adjunkt, Center for GeoGenetik, Københavns Universitet

Metabolomics

Mon, 09 Jan 2017 13:07:53 GMT

Der er en stigende interesse fra samfundet og forbrugerne i at undersøge, hvordan fødevarer påvirker os. Diverse kostanbefalinger florerer i det offentlige rum, bl.a. raw food, no-carb (Atkins) diet, vegetar, vegan, stenalderkost, men kan vi egentlig måle effekten af disse forskellige anbefalinger? Den avancerede metabolomics-teknologi kan give et bud på det og er vores nok bedste bud på at undersøge sundhedsforbedrende ingredienser og fødevarer.

Foredraget handler specielt om en af de benyttede analytiske metabolomics-teknikker (NMR teknikken) og om hvordan metabolomics måske på sigt kan føre til individuel ernæring.

Foredrag: Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Fødevaredetektivens værktøjskasse

Mon, 09 Jan 2017 13:03:24 GMT

Flere og flere sager har de seneste år vist, at vi har behov for metoder til effektiv påvisning af svindel med fødevarer – for eksempel når kødproducenter blander hestekød i oksekødet for at tjene flere penge.

Foredraget handler om, hvordan forskere benytter avancerede teknologier som nær-infrarød spektroskopi og matematisk modellering til hurtigt og effektivt at opdage snyd med fødevarer og om, hvordan fødevareindustrien selv benytter teknologi til at sikre forbrugerne produkter af høj og ensartet kvalitet.

Foredragsholder: Postdoc Klavs Martin Sørensen fra Institut for Fødevarevidenskab

Herons formel i matematikhistorisk lys

Tue, 22 Nov 2016 14:42:22 GMT

Herons formel for udregning af en trekants areal ud fra kendskab til dens sider har en lidt mærkelig rolle i matematikundervisningen på gymnasiet: Den er ikke en del af kernestoffet, og man finder sjældent beviser for den i lærebøgerne, men mange elever kender den fra folkeskolen eller har fundet den i en formelsamling og bruger den, når de løser opgaver.

Men formlen har dels et smukt bevis og dels en særdeles interessant historie, som fører os tilbage til Herons tid i det hellenistiske Alexandria. Samtidig peger den også på det filosofisk spændende fænomen, at et matematisk resultat godt kan blive genbevist flere gange.

Foredragsholder: Henrik Kragh Sørensen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Brug af tilfældighed i computere

Thu, 17 Dec 2015 12:50:37 GMT

Et af de allervigtigste tricks, computere bruger, er tilfældighed - at slå plat og krone. Mikkel Thorup forklarer, hvordan tilfældighed bruges til at gemme ting i computerens lager, så man nemt og hurtigt kan finde dem igen.

Foredragsholder: Professor Mikkel Thorup fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet.

Supercomputere

Thu, 17 Dec 2015 10:59:16 GMT

Computeren er et uvurderligt redskab for de fleste videnskabelige felter. Den bruges til at regne på måledata og simulere modeller, fx af klimaet eller universet. Brian Vinter fortæller om, hvad der gør en computer til en supercomputer, og hvorfor det er så svært at bygge og programmere supercomputere.

Foredragsholder: Professor Brian Vinter fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Fuglenes fantastiske rejser

Thu, 17 Dec 2015 10:45:02 GMT

Mange af vores trækfugle nyder vinteren på den afrikanske savanne mellem næsehorn og elefanter. Hvordan kan de flyve så langt, og hvordan finder de vej? Ved hjælp af satellitter følger forskerne fuglene på deres lange træk på tværs af kontinenter og studerer aspekterne af dyrenes træk og orientering.

Foredragsholder: Lektor Kasper Thorup fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Et kig på naturen på molekyleskala

Thu, 17 Dec 2015 10:39:03 GMT

Nanoteknologi kan hjælpe os med at rense grundvandet, indkapsle farligt affald, omdanne drivhusgasser til sten og udvinde mere olie fra eksisterende reservoirer. Susan Stipp fortæller om den forskning, hun laver på Nano-Science Center på Københavns Universitet.

Foredragsholder: Professor Susan Stipp fra Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Matematik i forsikring og finansiering

Wed, 16 Dec 2015 14:49:45 GMT

I en pensionsaftale står, at man får 1 million kr., når man bliver 70 - hvis man bliver 70. Hvad skal den koste? Hvor i matematikken finder man når og hvis ? Måske vil man hellere have værdien af en Mærsk-aktie for at sikre købekraften som pensionist. Hvad skal den så koste og hvorfor?

Foredragsholder: Professor Mogens Steffensen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet.

Insekter i fremtidens fødevareforsyning?

Wed, 16 Dec 2015 14:44:07 GMT

Rundt om i verden er der tusindvis af insektarter, der indgår i kosten i forskellige kulturer. Insekter er mindre belastende for miljø og klima end andre husdyr, og er samtidig næringsrige på linje med kød og andre animalske fødevarer.

Foredragsholder: Lektor Nanna Roos fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Klima-effektive ris

Wed, 16 Dec 2015 14:34:23 GMT

Ris er den primære energikilde for milliarder af mennesker, især i Asien, og produktionen forventes fortsat at stige. Det meste ris dyrkes i oversvømmede systemer, som danner store mængder drivhusgas, især metan og lattergas. Men hvordan får man fattige småbønder til at bekymre sig om drivhusgasser? Og hvordan får man dem til at dyrke ris på en anden måde?

Foredragsholder: Professor Andreas de Neergaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Space Moss - mos i rummet

Wed, 16 Dec 2015 14:21:40 GMT

Et hold studerende fra bl.a. Københavns Universitet har arbejdet sammen om at udvikle mos, der kan klare sig på Mars og producere brugbare stoffer. Det gav guldmedalje og nomineringer ved konkurrencen iGEM2015, der blev afholdt på MIT i USA.
To af holdets medlemmer fortæller om deres arbejde med projektet.

Foredragsholdere: Fysikstuderende Christina Toldbo og bioteknologistuderende Jonathan Arnesen fra Københavns Universitet.

Klimaforandringer langs Grønlands sårbare kyst

Wed, 16 Dec 2015 13:52:15 GMT

Verdens kyster er under forandring. I arktiske egne oplever kysten et stort pres som følge af global opvarmning og de største temperaturstigninger ses netop her. Gleschere smelter, havisens udbredelse mindskes og permafrosten tør – hvilken indvirkning har det på de Grønlandske kyster?

Foredragsholder: Ph.d-studerende Mette Bendixen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Farvestoffer, lys og molekyler

Wed, 18 Nov 2015 10:11:16 GMT

Farvestoffer har betydning for alt i vores hverdag. De gør vores omgivelser interessante, de har gjort vores skærme flade, de giver os lys i mørket og de gør, at vi kan se biologiske processer i raskt og sygt væv. Foredraget beskriver de processer, der sker, når lys og molekyler vekselvirker, og vi får også en gennemgang af Thomas Just Sørensens arbejde med nye farvestoffer.

Foredragsholder: Lektor Thomas Just Sørensen fra Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Overlevelse på kanten af verden

Wed, 18 Nov 2015 10:07:10 GMT

Andreas Egelund Christensen fortæller om globaliseringens indtog på den lille stillehavsø Ontong Java, hvor befolkningen primært lever af at fiske søpølser.

Foredragsholder: Adjunkt Andreas Egelund Christensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Stjernestøv

Thu, 15 Jan 2015 11:57:13 GMT

Støv er en allestedsnærværende komponent i kosmos, og påvirker direkte eller indirekte de fleste forskningsområder inden for astronomi. Dette på trods af, at mængden af støv i en galakse som vores egen Mælkevej er relativ lille.

Støvet dannes i stjerners yderste atmosfærelag i slutfasen af stjernernes liv. Når støvet dannes, vil det blive blæst ud i rummet mellem stjernerne, her dannes komplekse molekyler, som f.eks. aminosyrer, alkohol og sukker på støvoverfladen.

I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet og de tilstedeværende støvkorn spiller en alt afgørende rolle for, at stjerner som Solen og planeter som Jorden kan dannes. Kosmisk støv har på den måde været helt essentiel for, at vi findes i universet i dag.

Medvirkende: Anja C. Andersen, Lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet

Varighed: 15:56

Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer

Thu, 15 Jan 2015 08:29:33 GMT

Jordens klima har varieret voldsomt gennem 1 mio. år. I 3-4 kilometer lange iskerner boret i indlandsisen i Grønland og i Antarktis kan man følge fortidens klima tilbage i tiden år for år.
I Grønland rækker iskernerne 130 tusind år tilbage i tiden, mens iskerner fra Antarktis er mere end 800 tusinde år gamle. I iskernerne ses fortidens naturlige klimaændringer med istiders kommen og gåen samt atmosfærens indhold af drivhusgasser. Iskernerne viser meget tydeligt, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren med industrialiseringen er kommet helt ud af balance i forhold til det naturlige niveau.

I fremtiden kan vi derfor forvente højere globale temperaturer, forøget afsmeltningen fra iskapperne og et stigende havniveau.

Medvirkende: Anders Svensson, Lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet
Varighed: 10:46

Jagten på HIGGS-partiklen

Thu, 08 Jan 2015 16:03:38 GMT

En af de primære grunde til at bygge CERNs 27km lange LHC accelerator var at afgøre, om Higgs-partiklen eksisterede eller ej. Og da Higgs-partiklen spiller en central rolle i vores forståelse af de grundlæggende naturlove, så har jagten på Higgs-partiklen været lang og intensiv.
Den kulminerede 4. juli 2012, da CERNs to flagskibseksperimenter ATLAS og CMS hver især kunne bekræfte, at man havde observeret Higgs-partiklen.
Foredraget fortæller både om baggrunden for Higgs-partiklen, hvordan den påvirker stof og hvordan det lykkedes at bekræfte dens eksistens.

Medvirkende: Troels C. Petersen, Lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet
Varighed: 11:43

Blodets betydning for menneskets præstationsevne

Thu, 08 Jan 2015 15:37:20 GMT

Blodet påvirkes af træning og ophold i højden, og atleter har igennem årtier ulovligt manipuleret med deres blod for at opnå forbedret præstationsevne. Men der er også masser af atleter, der på lovlig vis forsøger at øge deres blodvolumen.

Hør om, hvordan blodet påvirkes af træning, EPO og ophold i højden – og hør om, hvilke metoder der anvendes for at afsløre, om atleter ulovligt manipulerer med deres blod.

Foredragsholder: Professor Nikolai Nordsborg fra Institut for Idræt og Ernæring

Biobrændsler til transport

Thu, 08 Jan 2015 13:57:06 GMT

Professor Ole John Nielsen fra Kemisk Institut.

Neutrinoer på Sydpolen

Thu, 08 Jan 2015 12:50:06 GMT

IceCube er verdens største neutrino teleskop. Dybt nede i isen på Sydpolen undersøger vi ved hjælp af teleskopet de spøgelsesagtige neutrinoer.

Vi forstår meget lidt om disse partikler, og IceCube giver mulighed for at lære mere om dem. Neutrinoerne har en særlig rolle i kampen for at forstå de ladede partikler som konstant kolliderer med jordens atmosfære og blandt andet giver ophav til auroraen. Nogle af disse kosmiske partikler er protoner, med så høj en energi, at de ikke kan være acceleret alene af de astrofysiske objekter vi kender til.

Her kan neutrinoer være med til at give os svaret. Da de ikke bliver afbøjet i magnetfelter, ligesom protonerne, flyver de direkte ned til os fra hvor de blev skabt.

Neutrinoerne med de allerhøjeste energier er meget sjældne (i forhold til de der skaber auroraen), men IceCubes enorme størrelse har forøget chancen for at detektere dem.

Indtil videre har IceCube målt på 35 af disse højtenergiske neutrinoer, som kan bringe den information som vi behøver.

Nu ved ved at neutrinoer kan opnå så høj energi, går jagten ind på flere af budbringerne fra det ydre rum.

Medvirkende: Morten Medici, Phd. studerende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet
Varighed: 10:24

Jordens indre struktur

Wed, 07 Jan 2015 15:03:04 GMT

Jordens overflade og indre har undergået dramatiske forandring i løbet af de 4,5 mia. år siden Jordens skabelse.
Kontinenter har været under forandring siden de tidligste tider og har formet de vilkår, som livet på Jorden har udviklet sig under. I fremtiden vil landhævninger og kontinentalforskydninger få landområder til at opstå og forsvinde, men også de havstrømme, som er så afgørende for Jordens klima, vil ændre sig.
Man kunne tro, at disse forandringer sker gradvist og umærkeligt, men undersøgelser har vist, at de ofte er forbundet med voldsomme begivenheder.

Medvirkende: Klaus Mosegaard, Professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet
Varighed: 18:47

At se på nanometer-skala

Wed, 07 Jan 2015 14:54:12 GMT

Lektor Tue Hassenkam fra Nano-Science Center, Kemisk Institut.

Frivilligt blind!

Tue, 06 Jan 2015 14:32:29 GMT

Lektor, ph.d. Mickey Gjerris fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Syv ekspeditioner til Østgrønland

Tue, 06 Jan 2015 14:30:51 GMT

Professor Lars B. Clemmensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Kemiske cocktails

Tue, 06 Jan 2015 10:58:32 GMT

Professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og miljøvidenskab.

Reversible beregninger

Tue, 06 Jan 2015 08:41:36 GMT

Postdoc Holger Bock Axelsen fra Datalogisk Institut.

Fra kemisk syntese til nanomedicin

Fri, 27 Jun 2014 11:06:02 GMT

Professor Knud J. Jensen fra Kemisk Institut, Københavns Universitet

Sommerfugle æder gift til forsvar

Wed, 25 Jun 2014 12:45:19 GMT

Lektor Mika Zagrobelny fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Graphen - fremtidens supermateriale

Wed, 25 Jun 2014 12:44:06 GMT

Professor Bo W. Laursen fra Nano-Science Center & Kemisk Institut.

På sporet af det økologiske fingeraftryk

Tue, 24 Jun 2014 11:43:46 GMT

Professor Søren Husted fra Institut for Plante- og miljøvidenskab.

Jagten på fremtidens materialer

Tue, 24 Jun 2014 11:41:41 GMT

Avancerede materialer og deres egenskaber bruges overalt i det moderne samfund i f.eks. vindmøller, smart phones, diodelygter og harddiske. For at kunne udvikle nye banebrydende metoder til at lave mindre og hurtigere elektroniske komponenter til computere, er det nødvendigt med en større forståelse af eksotiske magnetiske strukturer i nye materialer. En af metoderne, forskere verden rundt bruger til at undersøge disse magnetiske strukturer og deres dynamik, er neutronspredning. Den Europæiske Spallationskilde (ESS), der skal så færdig i 2020 i Lund, bliver verdensførende inden for neutronspredning med mange gange højere neutron beams og superhøj præcision.

Medvirkende: Sonja Holm, ph.d.-studerende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Produceret af: Niels Bohr Institutet og Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, Kbh. Uni.

Varighed: 12:55

Matematik på hjertet

Fri, 06 Jun 2014 09:32:36 GMT

Lektor Jon Sporring fra Datalogisk Institut.

Deformerbare skærme der ændrer form

Wed, 04 Jun 2014 13:12:59 GMT

Postdoc Esben Warming Pedersen fra Datalogisk Institut.

Overgangen til universitetsstudiet

Wed, 04 Jun 2014 13:10:45 GMT

Professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik.

Plan(t)er for fremtiden

Wed, 04 Jun 2014 13:08:58 GMT

Professor Barbara Ann Halkier fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Øl er raketvidenskab - tre punktnedslag i ølproduktion

Wed, 04 Jun 2014 13:07:24 GMT

Lektor Henrik Siegumfeldt fra Institut for Fødevarevidenskab fortæller om, hvorfor ølbrygning er temmelig kompliceret og godt kan sammenlignes med raketvidenskab.

Matematik med LEGO-klodser

Wed, 04 Jun 2014 13:05:10 GMT

Professor Søren Eilers fra Institut for Matematiske Fag.

Gymnasiebesøg på SCIENCE

Thu, 20 Feb 2014 11:17:24 GMT

En gymnasielærer, en elev og en campusguide fortæller om Gymnasiebesøgstjenesten på SCIENCE. Gymnasiebesøg består af gratis foredrag og øvelser, som du kan bestille som gymnasielærer.

Jens Jørgen Gaarhøje i Danskernes Akademi: Universets Ursuppe

Thu, 26 Apr 2012 12:23:51 GMT

Universets Ursuppe
Jens Jørgen Gaardhøje, professor, Niels Bohr Instituttet

ALICE er et af verdens største projekter, som forsker i universets fundamentale gåder. Eksperimenterne foregår i atomacceleratoren på CERN i Schweiz. I to felt-sæsoner har forskerne udført deres eksperimenter på CERN, og de har fået mange nye data. I ALICE-eksperimentet er det universets ursuppe – dvs. de allerførste millisekunder efter Big Bang, de forsøger at opklare.

Foredrag med John Renner Hansen: Dansk deltagelse i CERN

Thu, 19 Apr 2012 13:09:06 GMT

Dansk deltagelse i CERN
John Renner Hansen, professor, Niels Bohr Institutet

For at undersøge, hvad universets mindste bestanddele bestod af i de første millisekunder efter Big Bang for 13,7 milliarder år siden, og hvilke kræfter, der binder dem sammen, skal forskerne bruge de allerstørste eksperimenter. Det foregår i store internationale forskningsprojekter som CERN. CERN går helt tilbage til 1954 og er et stort efterkrigsprojekt, som Bohr var initiativtager til som et led i samarbejde i Europa. Danmark har siden da deltaget stærkt og været med helt i front i forskningen, der har ført til mange nye opdagelser.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2012
Varighed: 15:26

Foredrag med teoretisk fysiker Kim Splittorff

Mon, 12 Mar 2012 10:00:00 GMT

Kvarker i det tidlige univers

I øjeblikkene efter Big Bang var universet domineret af en cocktail eller ursuppe bestående af frie kvarker og gluoner. Denne cocktail fik dog hurtigt en ganske anden karakter. Kvarkerne og gluonerne fandt sammen i de tæt bundne partikler, der dominerer vores univers idag. Det er de partikler, der er atomernes og stoffernes byggesten. Men idet kvarker og gluoner blev tæt bundet sammen i partikler, blev deres fysiske egenskaber skjult. På CERN prøver man med enorm stor kraft at smadre atomkerner mod hinanden for at skabe en tæt og varm tilstand af kernernes fundamentale elementarpartikler og studere dem i store detektorer. Også teoretisk kræver det forskernes ypperste for at beregne kvarkernes egenskaber og forstå deres fysik.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 26:27 min.

Fysikkens Univers - Del 4: Det Usynlige Univers

Thu, 08 Mar 2012 14:41:10 GMT

Vi lever i videnskabens tidsalder, og vi ved utrolig meget om vores verden. Men fysikerne forsøger stadig at besvare tre store spørgsmål, ift. vores fundamentale forståelse af universet. Hvordan får partiklerne i standardmodellen masse? Hvad består det mørke stof i universet af? Og hvad får universets udvidelse til at accelerere? Se med når partikelforsker Troels Petersen forklarer hvor langt vi er i at besvare disse tre fundamentale spørgsmål.

Varighed: 10:21 min.
Produceret af The Compound for Niels Bohr Institutet 2012
Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen

Fysikkens Univers - Del 3: Fra Big Bang Til Nu

Wed, 07 Mar 2012 12:30:41 GMT

Vores univers er ikke uendeligt og det har ikke været der for evigt. Vi ved efterhånden utrolig meget om vores univers – vi kender endda universets skæbne. Men der er stadig mange uløste gåder. For at forstå vores univers bedre, undersøger fysikerne universets begyndelse – Big Bang. Tag med partikelfysiker Troels Petersen på en rejse fra universets fødsel til nu.

Varighed: 13:04 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Fysikkens Univers - Del 2: CERN - Fysikernes Værksted

Tue, 06 Mar 2012 12:18:36 GMT

Hvordan undersøger fysikerne universets mindste bestanddele? Et hår er typisk en million atomer tykt og partiklerne inde i atomet er mange gange mindre end atomet selv. For at undersøge verdens mindste byggesten skal man bruge verdens største værksted. På CERN har fysikerne bygget verdens største partikelaccelerator (Large Hadron Collider), hvor man smadrer protoner ind i hinanden for at nå ind til universets mindste bestanddele.

Varighed: 10:53 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Fysikkens Univers - Afsnit 1: Universets Love

Mon, 05 Mar 2012 09:29:47 GMT

Hvad er universets mindste byggesten? Siden antikken har man haft teorien om at verden er opbygget af atomer, eller atomos på græsk – hvilket betyder en udelelig. Inden for det seneste århundrede er man kommet langt tættere på universets mindste bestanddele. Tag med partikelfysiker Troels Petersen på en svimlende rejse i jagten på verdens ultimative byggesten.

Varighed: 11:18 min.
Produceret af The Compound
for Niels Bohr Institutet Produceret med støtte fra Forsknings- og innovationsstyrelsen
Niels Bohr Institutet 2012

Universe of Physics - Episode 1: The Laws Of The Universe

Mon, 05 Mar 2012 09:00:00 GMT

Foredrag med partikelfysiker Stefania Xella

Fri, 10 Feb 2012 13:25:46 GMT

Jagten på Gud-partiklen - Higgs'en

At opdage den hemmelige kode i naturen på sit mest fundamentale niveau, har flere tusinde fysikere fra hele verden arbejdet sammen om og opbygget den største partikel accelerator til dato: Large Hadron Collider. Blandt de 1.000 millioner partikelkollisioner per sekund, som sker i LHC, så prøver fysikerne at fange et glimt af eksistensen af en bestemt partikel, Higgs-partiklen. Denne partikel er forudsagt af teorien, men den har endnu ikke vist sig at eksistere. Hvis den findes, så kan vi forklare, hvordan massen af de grundlæggende partikler kommer omkring, og hvordan symmetrien mellem kræfter i det tidlige univers var brudt, og hvordan den verden, som vi ser det i dag, kom til at eksistere.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 22:35 min.

Foredrag med biofysiker professor Mogens Høgh Jensen

Fri, 10 Feb 2012 13:22:39 GMT

Livsvigtig cellekommunikation

Forskning i cellernes kommunikationsnetværk kan øge forståelsen af sygdomme og medicin. En celle bliver konstant beskadiget, og inde i cellen starter der et kompliceret netværk af kommunikation mellem proteiner og gener for at reparere skaden. I de fleste tilfælde bliver skaden repareret, og ellers skal cellen helst slå sig selv ihjel. Hvis det fejler, kan der opstå sygdomme som f.eks. kræft. Biofysikerne forsker i de komplicerede kommunikationsnetværk, og forståelsen af sygdomsprocesser vil kunne udnyttes til nye lægemidler.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 27:11 min.

Foredrag med professor Reinhardt Møbjerg Kristensen

Fri, 10 Feb 2012 13:19:38 GMT

Et foredrag om Bjørnedyr

De mikroskopiske bjørnedyr kan tåle de mest ekstreme forhold. De mindre end én millimeter små dyr kan klare temperaturer på op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. De kan vækkes til live efter mange års udtørring og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmiske stråling. De egenskaber kan måske udnyttes i lægevidenskaben.

Produceret af: Niels Bohr Institutet, 2011
Varighed: 18:08 min.

Foredrag med professor Jens Jørgen Gaardhøje

Fri, 10 Feb 2012 13:17:21 GMT

Kunne kernefusion være svaret på energikrisen?

Verdens behov for energi er så umættelig, at investeringer i fx grøn energi slet ikke kan følge med.

En oplagt løsning kunne derfor være at prøve at efterligne stjernernes energiproduktion, der sker ved en fusionsproces.

Professor i partikelfysik Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet gennemgår i forelæsningen grundprincipperne i hhv. fission- og fusionsprocesserne.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 24:34 min.

Foredrag med Ph.d. Anders Tranberg

Fri, 10 Feb 2012 12:49:09 GMT

Einsteins almene relativitetsteori
- og dens betydning for astrofysik og kosmologi.

Einsteins almene relativitetsteori er Albert Einsteins mest fundamentale og originale bidrag til den moderne fysik.

Ph.d. Anders Tranberg fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan den efter snart 100 år stadig står uantastet af eksperimenter og observationer.

Samtidig beskriver den universets fødsel og udvikling, sorte huller og - i princippet i hvert fald - tidsmaskiner.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 20:04 min.

Foredrag med professor Poul Henrik Damgaard

Thu, 09 Feb 2012 14:32:20 GMT

Einsteins specielle relativitetsteori
- og dens indflydelse på moderne fysik.
Einstens specielle relativitetsteori revolutionerede vor forståelse af rum og tid. En af de mest dramatiske konklusioner er, at tid ikke er absolut.

Professor Poul Henrik Damgaard fra Niels Bohr Institutet fortæller om de dybere konsekvenser af teorien, hvoraf nogle først bliver forstået i netop disse år.

Som eksempel herpå beskrives, hvorledes den specielle relativitetsteori på en overraskende måde knytter tråde til almen relativitetsteori, som beskriver tyngdekraften.

Produceret af: Danskernes Akademi, 2011
Varighed: 21:18 min.

Vulkanudbrud og historiske begivenheder

Thu, 09 Feb 2012 13:08:13 GMT

Foredragsholder: Jørgen Peder Steffensen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Særlige lag i iskernerne fra Grønland bidrager til fortællingen om store begivenheder i menneskets historie.

Iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan man i NGRIP-iskernen fra Grønland, har kortlagt de seneste 60.000 års nedbør, år for år. Det har gjort det muligt at spore og tidsfæste pludselige og voldsomme begivenheder som vulkanudbrud og klimaændringer. Iskernerne kan derfor tilføje ny viden til en række historiske og forhistoriske hændelser, som har påvirket mennesket.

Kendte, historiske vulkanudbrud, som Laki i Island 1783 og Vesuv år 79 findes som lag af syre og aske i isen. Mindre kendte er vulkanerne i 1601 og 934. I forhistorisk tid er spor fra flere vulkanudbrud og klimaændringer med til at anskue myter og beretninger i et helt nyt lys.

Nogle af lagene i isen kan være med til at påvirke arkæologernes fortolkning af, hvornår og hvordan stenalderfolk vandrede ind i Europa efter istiden

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 19:59 min.

Bratte klimaændringer: Når klimaet skifter spor

Thu, 09 Feb 2012 11:15:24 GMT

Foredragsholder: Sune Olander Rasmussen, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

I iskerner fra Grønland kan man se tegn efter bratte ændringer i fortidens klima. I iskernerne identificeres lag af fortidens nedbør, der gør det muligt at følge klimaets skiften år for år langt tilbage i istiden.

Iskerneforsker Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr Institutet fortæller, hvordan man på disse lag kan se, at istidens klima skiftede frem og tilbage mellem fundamentalt forskellige tilstande, nogle gange i løbet af ganske få år.

Lagene i isen giver også vink om, hvor årsagen til disse ændringer skal findes.

Produceret af: DR2, Danskernes Akademi
Varighed: 24:16 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:33:42 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 2: Troels Petersen (lektor, Partikelfysik)

Udforskning af vores usynlige univers
I år startede verdens største videnskabelige instrument, partikel-acceleratoren LHC, ved det europæiske center for partikelfysik, CERN. Dette gør os i stand til at afdække naturens dybeste mysterier og studere partiklernes verden på et hidtil ukendt niveau. Universet har vist sig at bestå af mørkt stof (23%), mørk energi (73%) og atomer og andet (4%).

Mørkt stof menes at udgøres af en endnu ukendt type partikler fra Big Bang, og med opstarten af CERNs LHC accelerator starter nu jagten på mørkt stof i ATLAS-eksperimentet

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:21 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:32:38 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 4: Lars Buchhave (Postdoc, astrofysiker, exoplaneter)

Formørkende exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds? Disse eksistentielle spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. Hvordan bekræfter og karakteriserer man formørkende exoplaneter fra tre af verdens førende eftersøgnings-programmer.

Det vigtigste er NASAs nye rummission Kepler, hvis enestående nøjagtige målinger tillader at finde planeter så små som Jorden.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:49 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 15:31:40 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 3: Johan Fynbo (lektor, Dark Cosmology Centre)

Universets Dark Ages
I disse år er astrofysikerne ved at nå frem til observationerne af de allerførste galakser, der blev dannet efter Big Bang, og Johan Fynbo vil beskrive, hvor forskningsfronten ligger i dag, og hvilke gennembrud vi kan forvente i løbet af de næste 10 år.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 28:39 min.

Big Bang - Teorien for det hele

Wed, 08 Feb 2012 15:30:44 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 1: Holger Bech Nielsen (professor, teoretisk højenergifysik)

Big Bang - Teorien for det hele
Fysikerne vil gerne kunne beskrive universets fundamentale love, men der er uopklarede gåder, som ikke kan beskrives med Standard Modellen. Hør om Higgs partiklen og sort stof og andre teorier om strenge, random dynamics og symmetrier i naturen.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 27:43 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:14 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 8: Minik Rosing (professor, Geologisk Museum)
Jordens tidlige klima og liv

Klimaets udvikling på den tidlige Jord har haft stor indflydelse på betingelserne for, at livet kunne etablere sig på Jorden. Vi har mulighed for at studere Jordens overflademiljøer gennem de næsten fire milliarder år, vi har geologiske aflejringer fra. Vi kan derfor også få et indblik i, hvordan Jordens klima har udviklet sig over lange geologiske tidsrum. Det viser sig, at klimaet har været påfaldende stabilt, når man tager i betragtning, at energistrømmen fra Solen er øget med omkring 25 %. Meget tyder på, at levende organismer gennem deres stofskifte har haft en stabiliserende virkning på Jordens klima.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 29:50 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:41:04 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 6: Uffe Gråe Jørgensen (lektor, Astrofysik)

Hvor kom Jordens vand fra?
Astronomiske modeller og observationer tyder på, at vandet først kom til Jorden længe efter dens dannelse for 4.6 milliarder år siden. Samtidig kan vi se, at der for 3.8 milliarder år siden pludseligt faldt over 1000 tons kosmisk materiale på hver eneste kvadratmeter af Jordens overflade. Var det Jordens vand, der kom ved den lejlighed, som et vældigt bombardement med isblokke i form af kometer?

Produceret af:: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:14 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:56 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 7: Christine Hvidberg (lektor, Geofysik)

Vand og livsbetingelser på Mars og Jupiters måne Europa
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. På Mars er der masser af spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem 5 mia. år. Under et km tykt isdække på Jupiters måne Europa findes et enormt hav, som op-varmes af tidekræfter fra Jupiter. Tilsyneladende er betingelserne for liv opfyldt, men efter årtiers søgning står vi stadig uden entydige spor. Er Jorden alligevel alene om at have liv?

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 26:57 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 13:39:09 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 5: Anja C. Andersen (lektor, Dark Cosmology Centre)

Liv i universet
For at kunne lede efter liv andre steder er det nødvendigt for os at definerer, hvad liv er og hvilke betingelser, der skal være tilstede for at liv kan eksisterer. I foredraget vil jeg gennemgå, hvad astronomer mener er de vigtigste forudsætninger der skal være opfyldt for at vi kan gøre os håb at liv kan eksisterer i andre egne af universet.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 30:36 min.

Foredrag med Morten Bo Madsen om Tidligere Mars-missioner

Wed, 08 Feb 2012 10:43:21 GMT

Morten Bo Madsen, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Siden 1960'erne har der været sendt missioner til Mars, bl.a. for at undersøge mulighederne for, at der skulle findes liv på planeten.

I 1976 nåede de to Viking-missioner Mars med to kredsløbssonder og to store landere med instrumenter til detektion af liv. Resultaterne var (mest) negative og det blev klart, at studierne måtte gribes mere systematisk an.

Marsroverne Spirit og Opportunity landede i januar 2004 i henholdsvis Gusev krateret og på Meridiani-sletten, hvor de skulle studere vands indflydelse på geologien disse to steder.

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 19:49 min.

Fra Big Bang til liv i universet

Wed, 08 Feb 2012 10:42:03 GMT

Foredragsrække: Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere
Foredrag 9: Kim Sneppen (professor, Biofysik)
Evolutionen af biologisk liv

Den fantastiske diversitet af livets strategier ses overalt omkring os. Over geologisk tid er mange arter uddøet, medens ligeså mange arter er blevet skabt. I foredraget vil Kim Sneppen diskutere udviklingen af liv den sidste 1/2 milliard år, modeleret som et komplekst vekselvirkende system.

Produceret af: The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010
Varighed: 23:22 min.

Foredrag med Steen Hansen om Det gådefulde mørke univers

Wed, 08 Feb 2012 09:40:17 GMT

Forskerne har opdaget, at universet hovedsageligt består af mørkt stof. Mørkt stof udsender ikke lys og reflekterer ikke lys - det er usynligt. Hør om forskningen i det gådefulde mørke univers.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.

Phoenix-missionen - resultater

Wed, 08 Feb 2012 09:37:27 GMT

Kristoffer Leer, planetfysiker, ph.d. Niels Bohr Institutet
Planetfysiker Kristoffer Leer fra Niels Bohr Instituttet fortæller om, hvad der kom ud af NASA's seneste Mars Mission, Phoenix.

Den landede i de nordlige egne af Mars, og undersøgte, om der er vandis under overfladen, og hvordan betingelserne er for liv på Mars i dag.

Der kom flere overraskelser ud af missionen, blandt andet noget, der handler om asparges

Produceret af: DR2 til Danskernes Akademi
Varighed: 18:12 min.

CERN: Partikelfysik på kanten til det ukendte

Wed, 08 Feb 2012 09:37:13 GMT

Partikelfysikerne er på jagt efter at opklare, hvad universts mindste bestanddele bestod af lige efter Big Bang for 13.7 milliarder år siden. Partikelacceleratoren LHC på CERN giver fysikerne mulighed for at studere vores verden i hidtil ukendt detalje.

Produceret af: Niels Bohr Institutet
Varighed: 35:40 min.