Københavns Universitets Videoportal web@adm.ku.dk https://ku.23video.com da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Københavns Universitets Videoportal episodic no https://ku.23video.com/files/rv1.9/sitelogo.gif https://ku.23video.com http://video.ku.dk/photo/94290917/studerende-pa-nbi-some <p><p>På Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet tilbyder vi bl.a. en bachelor- og kandidatuddannelse i fysik, hvor du kan specialisere dig i kvantefysik, astrofysik, geofysik og meteorologi, biofysik, gymnasierettet fysik, fysik-matematik eller fysik.<br></p><p>Derudover har du også mulighed for at tage en bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience eller en kandidatuddannelse i klimaforandringer. Ud over disse, har vi en ph.d-uddannelse, og du har desuden mulighed for at følge kurser som meritstuderende, enkeltfag eller efter- og videreuddannelse.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94290917/studerende-pa-nbi-some"><img src="http://video.ku.dk/64968577/94290917/2787cf51db145cccaee6fbe05c735700/standard/download-135-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/94290917 Wed, 07 Feb 2024 12:03:29 GMT Studerende på NBI (SoMe ) På Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet tilbyder vi bl.a. en bachelor- og kandidatuddannelse i fysik, hvor du kan specialisere dig i kvantefysik, astrofysik, geofysik og meteorologi, biofysik, gymnasierettet fysik, fysik-matematik eller fysik.Derudover har du også mulighed for at tage en bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience eller en kandidatuddannelse i klimaforandringer. Ud over disse, har vi en ph.d-uddannelse, og du har desuden mulighed for at følge kurser som meritstuderende, enkeltfag eller efter- og videreuddannelse.Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute. På Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet tilbyder vi bl.a. en bachelor- og kandidatuddannelse i fysik, hvor du kan specialisere dig i kvantefysik, astrofysik, geofysik og meteorologi, biofysik, gymnasierettet fysik, fysik-matematik... Københavns Universitets Videoportal 02:15 <p><p>På Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet tilbyder vi bl.a. en bachelor- og kandidatuddannelse i fysik, hvor du kan specialisere dig i kvantefysik, astrofysik, geofysik og meteorologi, biofysik, gymnasierettet fysik, fysik-matematik eller fysik.<br></p><p>Derudover har du også mulighed for at tage en bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience eller en kandidatuddannelse i klimaforandringer. Ud over disse, har vi en ph.d-uddannelse, og du har desuden mulighed for at følge kurser som meritstuderende, enkeltfag eller efter- og videreuddannelse.</p><p><strong>Video:</strong> Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/94290917/studerende-pa-nbi-some"><img src="http://video.ku.dk/64968577/94290917/2787cf51db145cccaee6fbe05c735700/standard/download-135-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> astrofysik bachelor bachelor i fysik bacheloruddannelse biofysik fysiker fysikuddannelsen Fysik ved Københavns Universitet geofysik kandidat i fysik kandidatuddannelse klimaforandringer klimafysik kvantefysik læs fysik partikelfysik http://video.ku.dk/photo/75691857/forskning-i-virusspredning-med-en <p>En laserstråle giver en ekstremt kraftig lysstråle, som kan fokuseres ned til et ganske lille område. Det betyder, at en laser kan bruges som en slags pincet, der kan håndtere ganske små ting. Man kalder det en optisk pincet, og det er et fantastisk nano-værktøj, der kan bruges til at fange fx bakterier, virus eller nanopartikler og flytte rundt på dem. <p>Den optiske pincet kan også måle kræfter og afstande. Dermed giver en optisk pincet vigtig information til forskerne om liv og materialer på nanometerskala.</p> <p>En optisk pincet er det eneste nanoværktøj, som kan række ind i en levende organisme, f.eks. i en celle, og manipulere organeller uden at ødelægge cellevæggen. Dermed kan en optisk pincet undersøge fysiske egenskaber af enkelte biologiske molekyler inde i levende celler.</p> <p>Victoria Thusgaard Ruhoff er Phd. studerende på Niels Bohr Institutet, og hun fortæller her hvordan hun bruger den optiske pincet i hendes forskning, der handler om hvordan virus spreder sig fra celle til celle.</p><p>Se vores tema om Celleforskning med LASER her:&nbsp;<a href="https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/">https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/</a></p><p><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/75691857/forskning-i-virusspredning-med-en"><img src="http://video.ku.dk/64968559/75691857/fc19a85d3d153274e3988b6ffe0058a6/standard/download-20-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://video.ku.dk/photo/75691857 Thu, 05 May 2022 16:12:18 GMT Forskning i virusspredning med en optisk pincet En laserstråle giver en ekstremt kraftig lysstråle, som kan fokuseres ned til et ganske lille område. Det betyder, at en laser kan bruges som en slags pincet, der kan håndtere ganske små ting. Man kalder det en optisk pincet, og det er et fantastisk nano-værktøj, der kan bruges til at fange fx bakterier, virus eller nanopartikler og flytte rundt på dem. Den optiske pincet kan også måle kræfter og afstande. Dermed giver en optisk pincet vigtig information til forskerne om liv og materialer på nanometerskala. En optisk pincet er det eneste nanoværktøj, som kan række ind i en levende organisme, f.eks. i en celle, og manipulere organeller uden at ødelægge cellevæggen. Dermed kan en optisk pincet undersøge fysiske egenskaber af enkelte biologiske molekyler inde i levende celler. Victoria Thusgaard Ruhoff er Phd. studerende på Niels Bohr Institutet, og hun fortæller her hvordan hun bruger den optiske pincet i hendes forskning, der handler om hvordan virus spreder sig fra celle til celle.Se vores tema om Celleforskning med LASER her:https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/ En laserstråle giver en ekstremt kraftig lysstråle, som kan fokuseres ned til et ganske lille område. Det betyder, at en laser kan bruges som en slags pincet, der kan håndtere ganske små ting. Man kalder det en optisk pincet, og det er et... Københavns Universitets Videoportal 04:08 <p>En laserstråle giver en ekstremt kraftig lysstråle, som kan fokuseres ned til et ganske lille område. Det betyder, at en laser kan bruges som en slags pincet, der kan håndtere ganske små ting. Man kalder det en optisk pincet, og det er et fantastisk nano-værktøj, der kan bruges til at fange fx bakterier, virus eller nanopartikler og flytte rundt på dem. <p>Den optiske pincet kan også måle kræfter og afstande. Dermed giver en optisk pincet vigtig information til forskerne om liv og materialer på nanometerskala.</p> <p>En optisk pincet er det eneste nanoværktøj, som kan række ind i en levende organisme, f.eks. i en celle, og manipulere organeller uden at ødelægge cellevæggen. Dermed kan en optisk pincet undersøge fysiske egenskaber af enkelte biologiske molekyler inde i levende celler.</p> <p>Victoria Thusgaard Ruhoff er Phd. studerende på Niels Bohr Institutet, og hun fortæller her hvordan hun bruger den optiske pincet i hendes forskning, der handler om hvordan virus spreder sig fra celle til celle.</p><p>Se vores tema om Celleforskning med LASER her:&nbsp;<a href="https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/">https://nbi.ku.dk/nyheder/temaer/cellefysik-med-laser/</a></p><p><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/75691857/forskning-i-virusspredning-med-en"><img src="http://video.ku.dk/64968559/75691857/fc19a85d3d153274e3988b6ffe0058a6/standard/download-20-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> biofysik fysik fysiker naturvidenskab virus http://video.ku.dk/photo/65134611/superspredere-i-covid-19-epidemiens <p>I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19). <p>Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontakt aktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom ned omkring 1, og epidemien dermed holdes under kontrol. Dvs SIR modellerne fortæller os, at vi skulle reducere den tid vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3.</p> <p>Men Covid-19 viste mere "personlighed" end ovenstående: Den opfører sig forskelligt i forskellige personer. Måske er der kun få af os der inficerer andre, mens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af de inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, situationer, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer i løbet af en enkelt dag.</p> <p>Jeg vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver et samfund med individer der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Vi finder, at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå hvorfor det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen efter den meget voldsomme "lock-down" i marts.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/65134611/superspredere-i-covid-19-epidemiens"><img src="http://video.ku.dk/64968577/65134611/a25fd021930af2d22a18197124c7525f/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/65134611 Mon, 16 Nov 2020 12:22:20 GMT Superspredere i Covid-19: Epidemiens askilleshæl, Kim Sneppen I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19). Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontakt aktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom ned omkring 1, og epidemien dermed holdes under kontrol. Dvs SIR modellerne fortæller os, at vi skulle reducere den tid vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3. Men Covid-19 viste mere "personlighed" end ovenstående: Den opfører sig forskelligt i forskellige personer. Måske er der kun få af os der inficerer andre, mens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af de inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, situationer, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer i løbet af en enkelt dag. Jeg vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver et samfund med individer der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Vi finder, at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå hvorfor det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen efter den meget voldsomme "lock-down" i marts. I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter... Københavns Universitets Videoportal 51:51 <p>I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19). <p>Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontakt aktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom ned omkring 1, og epidemien dermed holdes under kontrol. Dvs SIR modellerne fortæller os, at vi skulle reducere den tid vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3.</p> <p>Men Covid-19 viste mere "personlighed" end ovenstående: Den opfører sig forskelligt i forskellige personer. Måske er der kun få af os der inficerer andre, mens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af de inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, situationer, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer i løbet af en enkelt dag.</p> <p>Jeg vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver et samfund med individer der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Vi finder, at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå hvorfor det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen efter den meget voldsomme "lock-down" i marts.</p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/65134611/superspredere-i-covid-19-epidemiens"><img src="http://video.ku.dk/64968577/65134611/a25fd021930af2d22a18197124c7525f/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> biofysik biokompleksitet coronavirus covid-19 http://video.ku.dk/photo/60934700/fysikstuderende-kristine-besoger-5 <p>Biokompleksitet, hvad er det for noget, og hvordan kan det bruges til kræftforskning? Kristine møder Mathias Heltberg på Biblioteket på Blegdamsvej i København. Mathias modtog som Phd. studerende en pris for sin afhandling i 2019, han har hjulpet verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft, og er nu ansat i både Paris og København.<br><h2>29-årig dansk fysiker hjælper verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft</h2><p><a href="https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/">https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/</a></p><h2>Mathias Luidor Heltberg fra Niels Bohr Institutet modtager en af årets tre Ph.d. priser<br></h2><p><a href="https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-institutet-modtager-en-af-aarets-tre-ph.d.-priser/">https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-in...</a><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/60934700/fysikstuderende-kristine-besoger-5"><img src="http://video.ku.dk/60445025/60934700/a0b2e14329182d9ff405b62888570475/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> http://video.ku.dk/photo/60934700 Wed, 26 Feb 2020 12:40:38 GMT Fysikstuderende Kristine besøger Postdoc Mathias Heltberg Biokompleksitet, hvad er det for noget, og hvordan kan det bruges til kræftforskning? Kristine møder Mathias Heltberg på Biblioteket på Blegdamsvej i København. Mathias modtog som Phd. studerende en pris for sin afhandling i 2019, han har hjulpet verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft, og er nu ansat i både Paris og København.29-årig dansk fysiker hjælper verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræfthttps://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/Mathias Luidor Heltberg fra Niels Bohr Institutet modtager en af årets tre Ph.d. priserhttps://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-in... Biokompleksitet, hvad er det for noget, og hvordan kan det bruges til kræftforskning? Kristine møder Mathias Heltberg på Biblioteket på Blegdamsvej i København. Mathias modtog som Phd. studerende en pris for sin afhandling i 2019, han har hjulpet... Københavns Universitets Videoportal 03:25 <p>Biokompleksitet, hvad er det for noget, og hvordan kan det bruges til kræftforskning? Kristine møder Mathias Heltberg på Biblioteket på Blegdamsvej i København. Mathias modtog som Phd. studerende en pris for sin afhandling i 2019, han har hjulpet verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft, og er nu ansat i både Paris og København.<br><h2>29-årig dansk fysiker hjælper verdensførende Harvard-forskere med at forstå kræft</h2><p><a href="https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/">https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/29-aarig-dansk-fysiker-hjaelper-verdensfoerende-harvard-forskere-med-at-forstaa-kraeft/</a></p><h2>Mathias Luidor Heltberg fra Niels Bohr Institutet modtager en af årets tre Ph.d. priser<br></h2><p><a href="https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-institutet-modtager-en-af-aarets-tre-ph.d.-priser/">https://www.nbi.ku.dk/navnligt_navne/2019/mathias-luidor-heltberg-ph.d.-studerende-fra-niels-bohr-in...</a><br></p></p><p><a href="http://video.ku.dk/photo/60934700/fysikstuderende-kristine-besoger-5"><img src="http://video.ku.dk/60445025/60934700/a0b2e14329182d9ff405b62888570475/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="600" height="338"/></a></p> biofysik biokompleksitet fysik Kræftforskning Mathias Heltberg Niels Bohr Institutet