Københavns Universitets Videoportal

Instagram - De unge forskere og maden

Mon, 06 Apr 2020 07:11:26 GMT

Intro til Tv-serien De unge forskere og maden, som bliver vist på TV2/Lorry fra 6. april 2020.

Daniel sætter strøm til mælken

Mon, 06 Apr 2020 06:36:55 GMT

Afsnit 2 af Tv-serien De unge forskere og maden

Se afsnit 1 af De unge forskere og maden, Kan smag være med til at redde verden?

Se afsnit 3 af De unge forskere og maden, Kan virus fra lort gøre os tyndere?

Man varmebehandler mælken ved pasteurisering for at undgå bakterier, som kan gøre os syge. Men pasteuriseringen går ud over vitaminer, proteiner og smag. Derfor forsøger Daniel Munk som en del af hans ph.d.-afhandling ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) at gøre råmælken sikker at drikke ved at give den 20.000 volt strøm i stedet for. Men videnskabens veje kan også være uransagelige...

Se afsnit 1 af De unge forskere og maden, Kan smag være med til at redde verden?, her:

Se afsnit 3 af De unge forskere og maden, Kan virus fra lort gøre os tyndere?, her:

Kan virus fra lort gøre os tyndere?

Mon, 06 Apr 2020 06:36:20 GMT

Se afsnit 1 af De unge forskere og maden, Kan smag være med til at redde verden?

Se afsnit 2 af De unge forskere og maden, Daniel sætter strøm til mælken

Ph.d.-studerende Torben Sølbeck Rasmussen arbejder i et laboratorium på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), som bliver kaldt for "Poop Lab". Her laver han et lorte-ekstrakt af virusser fra tynde mus, som han håber kan gøre tykke mus tyndere. Hvis behandlingen lykkes og senere kan overføres til mennesker, har det et kæmpe potentiale. Selvom vi ved, at tarm-mikrobiomet har stor indflydelse på en lang række sygdomme, bruges fækal transplantation fra en rask donor til en syg modtager i dag kun i begrænset omfang, da der kan være nogle risici. Den nye tilgang fjerner en del af risikoen, og det er håbet, at metoden med tiden kan udvikles til en fuldstændig sikker behandling.

Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet

Mon, 24 Jun 2019 13:56:09 GMT

I Fødevarevidenskabens historie 4 - Vi overlevede på rugbrødet interviewer professor i fødevarekemi Leif Skibsted lektor emerita Åse Hansen (begge fra KU FOOD) om brødets betydning for vores ernæring og om forskningen i brød, surdej, smag m.m.

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 2

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3

Rugen kom til Danmark i slutningen af jernalderen, og de første lerovne man har fundet til bagning af hævede brød er fra vikingetiden. Når man siden talte om brød, mente man altid rugbrød. Hvedebrødet blev kun spist af adelen og de rige, men siden har det også vist sig, at rugen var langt sundere for os, fordi vi traditionelt spiser hele kernen fra rugen. Hveden har vi traditionelt malet til mel på en måde, så 25 % af kornet - og netop den del med de fleste næringsstoffer i - blev sorteret fra og brugt til dyrefoder. Når man spiser fuldkornshvedemel (også kaldet grahamsmel), går disse næringsstoffer derimod ikke tabt. Det handler ikke om, at man skal spise noget meget groft brød med masser af hele kerner i, men blot om, at man skal male hele kerner til mel i stedet for at frasortere de grovere dele af kernen, herunder kliddet.

Hør også om hvorfra vi ved, at surdejen har så stor betydning for smagen i brødet, om forskeren Mikkel Hindhede, der i tiden omkring 1. Verdenskrig lavede forsøg med sin assistent Madsen for at påvise, at en kost uden så meget kød var at foretrække.

Fødevarevidenskabens Historie 2 - Revolutionen fra Frederiksberg

Fri, 07 Jun 2019 12:31:25 GMT

Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 3
Link til Fødevarevidenskabens Historie - afsnit 1
I Danmark begynder fødevarevidenskabens historie med etableringen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i 1858 – som i dag er en del af Københavns Universitet. Her bliver der ansat nogle folk, som via forskning, formidling og uddannelse hjælper landbruget med at bane vejen for et kæmpe eksporteventyr af smør og bacon.

En af de helt centrale personer i denne udvikling var Niels Johannes Fjord, som man kan kalde for fødevarevidenskabens Niels Bohr. Fjord var enormt energisk og fik sin egen forsøgsstation, hvor han sammen med kolleger fra Landbohøjskolen udviklede geniale løsninger på problemer, der fik en stor betydning for Danmarks økonomi og var med til at skabe grundlaget for velfærdssamfundet. Fjords forskning blev utrolig vigtig, da Danmark på grund af stor international konkurrence på kornmarkedet stod overfor faldende priser og en gennemgribende omlægning af landbruget var nødvendig. Smør og bacon blev det nye guld for landets eksportindtægter. Spørgsmålet er, om vi i dag – ligesom i industrialiseringens og fødevarevidenskabens barndom – står overfor en radikal omlægning af fødevareproduktionen?

Udfordringer med klimaet, FN’s verdensmål for bæredygtighed og ikke mindst et folkekrav, som især kommer fra de unge, sætter et stort spørgsmålstegn ved vores nuværende fødevareproduktion. Måske står vi på tærsklen af en ny revolution, hvor det er os, der skal komme med løsninger til på én gang at brødføde en stigende befolkning og samtidig gøre det på en bæredygtig måde.

Vært, Leif Skibsted, tager os med rundt i fødevarevidenskabens fortid og trækker tråde helt frem til i dag.

Hvad sker der, når man putter vand i sin whisky?

Mon, 09 Nov 2015 11:01:48 GMT

Mange whisky-eksperter anbefaler, man putter vand i sin whisky, da smagen så "åbner sig op". Men hvad er det egentlig, der sker, når man hælder vand i whiskyglasset. Lektor Jens Risbo har sammen lektor Mikael Agerlin Petersen og specialestuderende Michael Bentzen forsket i emnet. I videoen her fortæller lektor Jens Risbo om deres resultater.