Københavns Universitets Videoportal

Studerende på NBI (SoMe )

Wed, 07 Feb 2024 12:03:29 GMT

På Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet tilbyder vi bl.a. en bachelor- og kandidatuddannelse i fysik, hvor du kan specialisere dig i kvantefysik, astrofysik, geofysik og meteorologi, biofysik, gymnasierettet fysik, fysik-matematik eller fysik.

Derudover har du også mulighed for at tage en bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience eller en kandidatuddannelse i klimaforandringer. Ud over disse, har vi en ph.d-uddannelse, og du har desuden mulighed for at følge kurser som meritstuderende, enkeltfag eller efter- og videreuddannelse.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Magnetfeltet og betingelser for liv på Mars? Morten Bo Madsen

Mon, 16 Nov 2020 12:26:17 GMT

Alle indicier peger på, at Jorden og Mars havde næsten ens betingelser for liv da deres alder kun var nogle få hundrede millioner år, og forskerne ved også, at Mars har haft et globalt magnetfelt på mange måder lig det, som Jorden har det i dag, men for ca. 4,2 milliarder år siden skete der noget der gjorde, at kilden til magnetfeltet forsvandt.

Der er dog stadig spor, som gør at vi i dag kan se, at der engang var et betydeligt globalt magnetfelt - og man kan se, at dets forsvinden har ført til at meget af Mars' atmosfære nu er forsvundet, og at planetens overflade er blevet til en tør ørken.

Hvordan har Mars set ud i dens unge år? Hvordan/hvorfor og hvornår er disse ændringer sket?

NASAs Mars 2020 Perseverance rover ekspedition vil måske kunne give os svar på disse spørgsmål. Når prøver fra missionen bliver analyseret i laboratorier på Jorden engang i 30'erne vil vi måske endda kunne få et endegyldigt svar på om der nogensinde har været liv på den røde planet.

Meteoritter – en rejse gennem tid og rum

Fri, 20 Sep 2019 12:47:36 GMT

Hellige sten, gudernes afføring eller et varsel om dommedag – meteoritter er altid blevet tillagt mystiske og guddommelige egenskaber. Men de har også stor videnskabelig værdi og leverer uvurderlige informationer om vores solsystem og livets oprindelse. I udstillingen 'Meteoritter – en rejse gennem tid og rum' kan du opleve enestående meteoritter og blive klogere på deres oprindelse, mytologi, og hvilken ny viden forskerne kan få fra dem. Udstillingen kan opleves på Geologisk Museum frem til 30. august 2020. Læs mere på www.meteoritudstilling.dk .

Stardust

Thu, 15 Jan 2015 13:24:46 GMT

Associate Professor Anja C. Andersen from the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Stjernestøv

Thu, 15 Jan 2015 11:57:13 GMT

Støv er en allestedsnærværende komponent i kosmos, og påvirker direkte eller indirekte de fleste forskningsområder inden for astronomi. Dette på trods af, at mængden af støv i en galakse som vores egen Mælkevej er relativ lille.

Støvet dannes i stjerners yderste atmosfærelag i slutfasen af stjernernes liv. Når støvet dannes, vil det blive blæst ud i rummet mellem stjernerne, her dannes komplekse molekyler, som f.eks. aminosyrer, alkohol og sukker på støvoverfladen.

I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet og de tilstedeværende støvkorn spiller en alt afgørende rolle for, at stjerner som Solen og planeter som Jorden kan dannes. Kosmisk støv har på den måde været helt essentiel for, at vi findes i universet i dag.

Medvirkende: Anja C. Andersen, Lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet

Varighed: 15:56

Neutrinoer på Sydpolen

Thu, 08 Jan 2015 12:50:06 GMT

IceCube er verdens største neutrino teleskop. Dybt nede i isen på Sydpolen undersøger vi ved hjælp af teleskopet de spøgelsesagtige neutrinoer.

Vi forstår meget lidt om disse partikler, og IceCube giver mulighed for at lære mere om dem. Neutrinoerne har en særlig rolle i kampen for at forstå de ladede partikler som konstant kolliderer med jordens atmosfære og blandt andet giver ophav til auroraen. Nogle af disse kosmiske partikler er protoner, med så høj en energi, at de ikke kan være acceleret alene af de astrofysiske objekter vi kender til.

Her kan neutrinoer være med til at give os svaret. Da de ikke bliver afbøjet i magnetfelter, ligesom protonerne, flyver de direkte ned til os fra hvor de blev skabt.

Neutrinoerne med de allerhøjeste energier er meget sjældne (i forhold til de der skaber auroraen), men IceCubes enorme størrelse har forøget chancen for at detektere dem.

Indtil videre har IceCube målt på 35 af disse højtenergiske neutrinoer, som kan bringe den information som vi behøver.

Nu ved ved at neutrinoer kan opnå så høj energi, går jagten ind på flere af budbringerne fra det ydre rum.

Medvirkende: Morten Medici, Phd. studerende, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Produceret af: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Niels Bohr Institutet
Varighed: 10:24

Double degenerate type 1a supernova

Thu, 11 Apr 2013 11:09:23 GMT

Resultater fra Chandra satellitten viser hvordan type 1a supernovaer opstår i elliptiske galakser. To hvide dværgstjerner kredser omkring hinanden og mister energi ved udsendelse af tyngdebølger, hvilket fører til at de nærmer sig hinanden og smelter sammen. Den resulterende sammensmeltede stjerne er tungere end grænsemassen for en hvid dværg, så den er ustabil og eksploderer som en type 1a supernova. (NASA/CXC/A.Hobart).

Stjernestøv

Fri, 16 Mar 2012 14:47:30 GMT

Når stjernerne eksploderer og dør, bliver stofferne skudt ud i universet som store skyer af gas og støv. Alt det støv samler sig efterhånden i klumper og bliver til nye stjerner og planeter. Ved at kombiner astrofysiske observationer af kosmisk støv i universet med forsøg i laboratoriet kan forskerne opklare, hvad støvet består af og hvordan det bliver til nye planeter - og liv.

Medvirkende: Anja Andersen, astrofysiker Niels Bohr Institutet
Varighed: 07:18